Mødedato: 21.06.2022, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: indmeldelse af tema til borgersamling

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget drøfter og vedtager sit indspil til tema for borgersamling 2023 på baggrund af indstilling fra arbejdsgrupperne.

Problemstilling

Københavns Kommune ønsker at eksperimentere med nye metoder til københavnerinddragelse. Som et pilotprojekt har Borgerrepræsentationens Sekretariat derfor fået til opgave at nedsætte en lokal borgersamling i efteråret 2023. I bilagene kan I læse om, hvad en lokal borgersamling er.

Alle lokaludvalg er inviteret til at komme med ET tema til borgersamlingen. Fristen 30. juni 2022.

Anbefalingerne fra den lokale borgersamling vil blive overdraget til det relevante fagudvalg på rådhuset og/eller Borgerrepræsentationen.


Kriterierne for valg af tema

Der er opsat en række kriterier for valg af tema. I bilag 2 kan I læse om, hvilke betingelser der skal opfyldes, for at et tema er egnet til en lokal borgersamling.

  • Ét tema – Hvert lokaludvalg og hver partigruppe på rådhuset kan komme med ét forslag til, hvad der skal behandles i den lokale borgersamling i 2023. Økonomiudvalget beslutter det endelige tema på møde d. 27. september 2022.

     

  • En sammensat problemstilling - Udvælg et tema med en problemstilling, hvor I er oprigtigt nysgerrige efter at få et nuanceret perspektiv fra københavnerne. En problemstilling, der kan bruges politisk, udvider perspektivet og stiller skarpt på nye fælles løsninger, der skal afveje modstridende interesser og synspunkter.

     

  • Lokal afgrænsning - Temaet skal have en lokal afgrænsning. Det kan være i en bydel, et lokaludvalgsområde, en tematisk problemstilling på tværs af to eller flere bydele/lokaludvalgsområder eller for en bestemt målgruppe af københavnere.
  • Timing - Det er afgørende, at det tema der foreslås, har en sådan aktualitet og relevans, at borgersamlingens anbefalinger reelt kan bruges i den videre politiske beslutningsproces, når de forventes at ligge klar ultimo 2023.
  • Politisk uafhængighed - Temaet skal have en sådan karakter, at borgersamlingen har reel handlefrihed og mandat til at agere uafhængigt af politiske dagsordener, men skal dog hvile på de overordnede forudsætninger, som er politisk vedtaget for udviklingen af København.

Det vedlagte skema skal udfyldes når temaet sendes ind.

Arbejdsgruppernes indstilling:

1. Arbejdsgruppen for ældre, sundhed, social og integration: 

Hvordan får vi Ørestad at hænge sammen som bydel, når vi har en motorvej som blæser igennem?

Arbejdsgruppen for bolig, erhverv og miljø indstiller følgende tema:

2. Overdækning af Øresundsmotorvejen

Løsning

at lokaludvalget drøfter og vedtager sit indspil til tema for borgersamling 2023 på baggrund af indstilling fra arbejdsgrupperne.

Beslutning

Det blev beslutte at melde temaet trafiksituationen på Amager ind som tema til en borgersamling - herunder overdækning af Øresundsmotorvej, infrastruktur og parkering, underjordisk parkering osv.
Til top