Høring: Nedlæggelse af offentlig vej - Bardenfelthsgade
Indstilling
Formand for Amager Vest Lokaludvalg indstiller:
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar på høring om nedlæggelse af Bardenfelthsgade på baggrund af udkastet fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen besluttede på møde d. 24. april 2016, at Teknik- og Miljøforvaltningen skulle igangsætte proceduren for nedlæggelse af Bardenflethsgade som offentlig vej.
Forvaltningen vurderer, at vejen ikke er eneste vejadgang til en ejendom i henhold til matrikelkortet og der ikke sker ændringer i tilstødende ejendommes adgangsmuligheder. Forvaltningen påtænker derfor at tillade vejarealet nedlagt og overført til matr.nr. 68 Amagerbros Kvarter, København.
Arbejdsgruppen for fysisk plan støtter nedlæggelsen af vejen, såfremt området udlægges til et grønt rekreativt område, og at den trafikale sikkerhed prioriteres på den tilstødende gade, Peter Vedels Gade.
Løsning
Lokaludvalget drøfter og vedtager sit høringssvar på baggrund af udkastet fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Drøftes på mødet.