Mødedato: 21.05.2019, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: udpegning til deltagelse i By og Havns Havnenetværk

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget udpeger 2 repræsentanter til By og Havns Blå Råd

Problemstilling

I forlængelse af By & Havns lancering af ny havnestrategi for et par måneder siden har By og Havn besluttet at lave to årlige havneseminarer kaldet Det Blå Råd, hvor alle havnens aktører inviteres indenfor. Her sættes forskellige temaer på dagsordenen, fx nye sikkerhedstiltag, trafikadskillelse/zonering, god havnekultur, udviklingen af miljøer/faciliteter etc.

Da lokaludvalgene har en særlig aktie i havnens udvikling planlægger By og Havn at lave et særligt forum for lokaludvalgene, som også kan mødes fx to gange om året med det formål at få lokaludvalgenes perspektiver og ideer med i arbejdet. Dog inviteres lokaludvalgene også til havneseminarerne sammen med alle de andre aktører.

By og Havn inviterer til et indledende møde på Nordre Toldbod 7 tirsdag den 25. maj, kl. 16.00-17.30. Det enkelte lokaludvalg kan lade sig repræsentere af to deltagere. Fra By og Havn deltager udviklingschef Per Schulze og projektleder Jan Bruun Jensen.

Læs indholdet af By & Havns havnestrategi her: https://byoghavn.dk/havnen/brug-havnen/

Løsning

At lokaludvalget udpeger 2 repræsentanter til By og Havns Blå Råd

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

 

Beslutning


Efter afstemning blev Peter Hess-Nielsen og Lasse Vogel valgt som AVLUs repræsentanter. Det blev besluttet, at AVLU nedsætter en havnegruppe som baggrundsgruppe til repræsentanterne.
Til top