Mødedato: 21.05.2013, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke Centret, Peder Lykkes Vej 65
Ansøgning: Gå tur på Islands Brygge
Claus Bundgaard søger støtte til ’Gå tur på Islands Brygge’
Indstilling og beslutning
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Claus Bundgaard på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for kultur og fritid.

Problemstilling
På vegne af Islands Brygge Bibliotek søgte Claus Bundgaard den 15.4.2013 om 21.175 kr. i støtte til trykning af pjecen ’Gå tur på Islands Brygge’. i et oplag på 10.000 eksemplarer. Pjecen vil blive på 20 sider, trykt på glittet papir og i farver.
For 15 år siden udarbejdede et kollegium af medarbejdere fra Islands Brygge Bibliotek og Islands Brygge Lokalhistoriske Forening & Arkiv samt aktive bryggeborgere en pjece med 4 vandreture på Islands Brygge. I de forløbne år er der sket store forandringer i bydelen, der gør en opdatering af pjecen aktuel. De fire vandreture vil stort set følge samme ruter som i første udgave, men med forandringer som Havnestaden, Ny Tøjhus grund, Havnebadet, Fisketorvsbroen, Metro m.m. vil hele teksten blive omskrevet, og nye fotos vil blive taget. I turbeskrivelsen vil der blive lagt vægt på Islands Brygges godt 100-årige historie fra oplagringsplads til en moderne og attraktiv bydel.
Pjecen vil blive uddelt gratis på Vestamagers kultursteder, og vil i øvrigt tjene som oplæg til guidede ture arrangeret af Lokalhistorisk Forening.

Løsning
Arbejdsgruppen for kultur og fritid behandlede ansøgningen på sit møde den 8. maj 2013 og indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Pjecen er oplysende for lokalområdets borgere og kan medvirke til at brede kendskabet til bydelen.
Økonomi
Beløbet anvises fra lokaludvalgets puljemidler, område 3107. Beløb ekskl. moms: 21.175 kr.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden at komme til afstemning. Udvalget vedtog således at bevilge 21.175 kr. til projektet.