Mødedato: 21.05.2013, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke Centret, Peder Lykkes Vej 65

Medlemsforslag: AVLUs tilstedeværelse ved Ørestad Idrætsfestival

Rasmus J. Pedersen foreslår at AVLU er tilstede ved Ørestad Idrætsfestival 24.-26. maj 2013. Ifm. med AVLUs eventuelle tilstedeværelse, foreslår formanden, at der tilknyttes en praktisk hjælper.

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Rasmus J. Pedersen, og
2) såfremt AVLU vedtager at være repræsenteret under festivalen, foreslår formanden, at AVLU tilknytter en praktisk hjælper til dette og lignende arrangementer, hvor AVLU vælger at være officielt repræsenteret.

Problemstilling

I dagene 24.-26. maj 2013 afvikles Ørestad Idrætsfestival. Ud over en række forskellige idrætstilbud, er der lørdag d. 25. maj kl. 16-19 Byfest i Byparken i Ørestad. Medlem Rasmus J. Pedersen står bag festivalen og opfordrer AVLU til at være officielt repræsenteret under Byfesten i Byparken. Herigennem kan AVLU opnå synlighed i byområdet og komme i dialog med mange af Ørestads beboere, brugere og aktive foreninger om lokaludvalgets arbejde, herunder Bydelspuljen og det kommende valg til Lokaludvalget. 

For at markere AVLUs tilstedeværelse skal AVLUs nyindkøbte pavilion opstilles, og repræsentanterne skal kunne uddele diverse info-materiale og mechandise. For at aflaste AVLUs medlemmer og sekretariat foreslår formanden, at AVLU tilknytter en fast hjælper, der i forbindelse med dette og kommende arrangementer, sørger for at fragte materiale, opstille og pakke boden sammen efter endt arrangement. Hjælperen er aktiv ca. 2 timer pr. arrangement, efter samme model som når AVLU uddeler flyers og opsætter plakater i bydelen.   

Løsning

At lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Rasmus J. Pedersens forslag om at AVLU er repræsenteret v. Ørestad Idrætsfestivalens 'byfest' lørdag d. 25. maj i Byparken ml. ca kl. 16-18.

Hvis AVLU vælger at være officielt repræsenteret til idrætsfestivalens byfest, foreslår formanden, at AVLU til dette og kommende arrangementer tilknytter en praktisk hjælper. Hjælperen skal sørge for at fragte pavilion og materiale til det pågældende sted, opstille og pakke sammen igen, svarende til 2 timer pr. arrangement ud fra samme model, som ved lokaludvalgets uddeling af flyers og plakater i bydelen.

Økonomi

Indstillingen betyder, at der i forbindelse med lokaludvalgets officielle deltagelse til arrangementer i bydelen, afsættes midler til en praktisk hjælper svarende til 2 timer pr. arrangement.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden at komme til afstemning. Udvalget vedtog således at bevilge en hjælper til opstilling af bod ifm. udvalgets tilstedeværelse ved arrangementer i bydelen.
Til top