Mødedato: 21.05.2013, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke Centret, Peder Lykkes Vej 65

Medlemsforslag: Seniortur i Amager Vest

Isak Korn søger om støtte til en seniortur i Amager Vest.  

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Isak Korn.

Problemstilling

Medlem af lokaludvalget Isak Korn søger om 40.000 kr. til at gennemføre en seniortur for bydelens seniorer. Arrangementet skal afvikles d. 14. juni med forplejning i Vestamager Naturcenter.   

Arrangementet er en opfølgning på tidligere års seniorture, hvor formålet har været at styrke netværk blandt ældre i bydelen. Arrangementet har bestået af rundtur i bydelen med efterfølgende frokost. Det aktuelle arrangenment holder sig til den opbygning, men billigere end tidligere. Arrangmentet er desuden knyttet til lokaludvalgets bydelsplansprojekt: ”Godt ældreliv på Amager”. der har foksu på ernæring, sociale netværk og at få ældre mere ud i bydelen.   

Det samlede budget er på 50.000 kr, hvilket dækker udgifter til transport og forplejning. På baggrund af erfaringer fra tidligere seniorture, forventer Isak Korn 10.000 kr. i indtægt via brugerbetaling.

Løsning

Lokaludvalget skal drøfte og vedtage sit svar til Isak Korn.

Økonomi

Beløbet anvises fra lokaludvalgets puljemidler, område 3107.
beløb ekskl. moms: 40.000 kr.

Beslutning

Isak Korn meddelte at forslaget var udskudt.  
Til top