Mødedato: 21.05.2013, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke Centret, Peder Lykkes Vej 65

Ansøgning: ACR Ørestad Cykelløb

Erik Hentze søger støtte til ACR Ørestad Cykelløb

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Erik Hentze på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for kultur og fritid

Problemstilling

På vegne af Amager Cykle Ring søgte Erik Hentze den 29.4.2013 om 13.975 kr. i støtte til ACR Ørestad Cykelløb, som en del af Ørestad Idrætsfestival. Løbet bliver afholdt lørdag d. 25. maj 2013 i Ørestad City på en lukket ringbane på gaderne nord for Fields. Målgruppen er ørestadsborgere som har lyst til at stifte bekendtskab med cykelløb og cykling som adgang til motion, sport, fælles oplevelser og aktiviteter. Arrangementet er åbent for alle og der forventes op til 200 deltagere.

ACR Ørestad Cykelløb er et arrangement som består af et cykel/gadeløb i Ørestad City, på en lukket strækning, nord for Fields indkøbscenter – samt af et indendørs offentligt cykeltræningsarrangement i indkøbscentret.

Der er i Ørestad og omegn en stor andel af cykelejere, som træner alene eller i små grupper og. Amager Cykle Ring ønsker med dette arrangement at komme i dialog med borgerne i Ørestad og Amager Vest for om muligt, at organisere nye muligheder for cykeltræning og fælles oplevelser. Arrangementet vil give mulighed for dialog med borgere, som kan påvirkes hen mod en sundere livsstil i et fælleskab omkring cykling. Arrangementet er tænkt som det første af et årligt tilbagevendende arrangement, der promoverer Ørestad og cykling.

Løsning

Arbejdsgruppen for kultur og fritid behandlede ansøgningen på sit møde den 8. maj 2013 og indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Arrangementet understøtter lokaludvalgets eget projekt 'Byliv i Ørestad' ved at bidrage med aktiviteter i i bydelen. Aktiviteter der er åbne for alle og fordrer et sportsligt fællesskab for områdets beboere.

Økonomi

Beløbet anvises fra lokaludvalgets puljemidler, område 3107.
Beløb ekskl. moms: 13.975 kr.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden at komme til afstemning. Udvalget vedtog således at bevilge 13.975 kr. til projektet.
Til top