Mødedato: 21.04.2015, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Intern høring: Supercykelsti Indre Ringrute

Se alle bilag
Lokaludvalget skal drøfte og tage stilling til intern høring vedr. Supercykelstien Indre Ringrute

Indstilling og beslutning

Formand for Amager Vest Lokaludvalg indstiller:
1) At lokaludvalget drøfter og tager stilling til intern høring om supercykelstien Indre Ringrute.

Problemstilling

Lokaludvalget modtog den 27. marts høring vedr. Supercykelsti Indre Ringrute til behandling fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Høringssvar skal afgives senest 8. maj.

Indre Ringrute forløber rundt om København, igennem Frederiksberg, og skal være med til at binde de andre supercykelstier sammen på tværs. Da der på en meget stor del af strækningen allerede er cykelsti, er formålet at forbedre ruten i nedslagspunkter på strækningen, for at cyklisterne får sikre, trygge og fremkommelige forhold på hele Indre Ringrute. Dette gøres fx ved at lave fremførte cykelstier, forbedre oversigtsforholdene, gøre cykelstierne bredere og bedre, lave busperroner og sikre sikkerhed og tryghed på strækningen.

Der er i alt afsat samlet 18,99 mio. kr. til tiltag på Indre Ringrute, disse midler skal fordeles på hele ruten. Det forventes at projekterne i Amager Vest kræver nedlæggelse af 31 parkeringspladser på Vejlands Alle. Projektet ønskes anlagt fra efteråret 2015 og frem til 2016.

 

Løsning

Arbejdsgruppen for fysisk planlægning behandlede den interne høring om Supercykelsti Indre Ringrute på sit møde den 14. april 2015 og har udarbejdet et udkast til høringssvar.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Høringssvaret blev vedtaget uden ændringer.
Til top