Mødedato: 21.04.2009, kl. 18:30

Ansøgning: Nyt billardbord

Ansøgning: Nyt billardbord

Amager Vest Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra Ordinært møde tirsdag den 21. april 2009

 

 

Åbne punkter

 

6.      Ansøgning: Nyt billardbord

AMV  64/2009

Formanden indstiller til Amager Vest Lokaludvalg

1.       at udvalget drøfter og vedtager sit svar til Flemming Løvenhardt på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for kultur og fritid.

 

Amager Vest Lokaludvalgs beslutning på mødet den 21. april 2009:

Lokaludvalget vedtog at give afslag på ansøgningen, da udvalget vurerede at ansøgningen drejer sig om drift og da indkøbet overvejende vil tilgodese lukkede arrangementer, der i sig selv ikke tilfører bydelen noget nyt.

 

PROBLEMSTILLING

Flemming Løvenhardt ansøgte d. 10. marts 2009 om 36.400 kr. til indkøb af et nyt billardbord til Billardklubben Rottehullet.

 

Billardklubben Rottehullet har eksisteret siden 2004, og har ca. 40 medlemmer. Klubbens borde er nedslidte, og medlemskontingentet dækker kun driftsudgifter.

 

Arbejdsgruppen for kultur og fritid har behandlet ansøgningen på sit møde d. 1. april og indstiller, at Lokaludvalget afviser ansøgningen.

 

Arbejdsgruppen vurderer, at økonomisk støtte fra Lokaludvalget vil gå til driftslignende indkøb til et overvejende lukket arrangement, der i sig selv ikke tilfører bydelen Amager Vest noget nyt.

 

LØSNING

Amager Vest Lokaludvalg drøfter og vedtager sit svar til Flemming Løvenhardt på baggrund af indstillingen fra Arbejdsgruppen for kultur og fritid.

 

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.



 

Til top