Mødedato: 21.03.2017, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Orientering: Samtale salon om byliv i Islands Brygge syd

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget tager sagen til orientering.

Problemstilling

Den 8. februar 2017 afholdt Islands Brygges Lokalråd samtalesalon på KIB for at drøfte muligheder for gode rammer for byliv i Islands Brygge syd. Kultur-og Fritidsforvaltningen, PensionDanmark og Islands Brygges Lokalråd præsenterede på mødet tankerne bag projektet med at kick-starte bylivet i Islands Brygge syd.

Det drejer sig blandt andet om PensionDanmarks tomme erhvervslokaler i stueetagen i det nye byggeri, som Lokalrådet har en ide om kan anvendes til et mindre midlertidigt kulturhus/kulturcenter.
Et sådant kulturcenter vil skabe liv i området og vil dermed give indehaverne af butikker og cafeer tillid til at etablere sig i området. Kultur- og Fritidsforvaltningen gennem Kultur-huset på Islands Brygge burde ifl. lokalrådet være interesseret i at etablere en filial i Islands Brygge Syd. Både PensionDanmark og Kultur- og Fritidsforvaltningen har tilkendegivet, at de er positive overfor ideen.

Arbejdsgruppen for fysisk plan er positive overfor samarbejdet og ideen om at understøtte bylivet i det nye byudviklingsområde og ser frem til at følge med i projektet.

Løsning

At lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Drøftes på mødet.

 

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.
Til top