Mødedato: 21.02.2017, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Orientering: henvendelse til TMU vedr. navneændring af Amager Fælled Kvarter

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget tager sagen til orientering.

Problemstilling

Startredegørelsen for Amager Fælled Kvarter blev godkendt med 6 stemmer for og 5 i mod på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 7. februar 2017. 
Se indstilling og referat fra mødet her:

http://www.kk.dk/indhold/teknik-og-miljoudvalgets-modemateriale/06022017/edoc-agenda/ba346a17-fa88-4dca-83a7-538794aef6a6/f4490164-6c69-4d56-bbca-018905011bec

I startredegørelsens materiale fremgik det, at det nye boligområde fremover skal hedde Ørestad Fælled Kvarter.

Arbejdsgruppen for fysisk plan har på den baggrund udarbejdet en henvendelse til Teknik - og Miljøforvaltningen med indsigelser mod godkendelsen af startredegørelsen samt mod navneændringen. Arbejdsgruppen mener, at det nye navn er misvisende, ahistorisk og giver et forkert signal om, at der ikke bygges på Amager Fælled. Da byggegrunden fortsat ligger på naturområdet Amager Fælled, er det vildledende at omdøbe kvarteret til en opdigtet fælled.

Forretningsudvalget har godkendt henvendelsen og den blev sendt til TMU den 10. februar.

Løsning

At lokaludvalget tager sagen til orientering.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Drøftes på mødet.

 

Beslutning

  Indstillingen blev godkendt.
Til top