Høring: Intern høring vedr. lokalplansforslag for Urbanplanen Syd
Indstilling
Formand for Amager Vest Lokaludvalg indstiller:
Problemstilling
Baggrund: Teknik- og Miljøforvaltningen skal udarbejde lokalplan for Urbanplanen Syd og lokalplansforslaget er nu i intern høring.
Lokalplanen skal muliggøre opførelse af boliger, serviceerhverv og en større institution i den sydlige del af Urbanplanen.
Lokalplansområdet vil bestå af tre karréer (2-4 etager) med boliger og serviceerhverv samt en institution på 2.500-3.000 m2. Institutionen skal være et arkitektonisk og centralt varetegn. Der vil være serviceerhverv i stueetagen i den nordligste karré og parkeringsmuligheder under den tilstødende karré ud mod Røde Mellemvej. Det grønne areal mellem den nye store institution og Solvang Kirke vil være offentlig tilgængelig og vil have LAR-løsninger inkorporeret.
Da området i dag er udlagt til institutioner og fritidsformål skal et kommuneplantillæg godkendes før projektet med boliger og detailhandel kan realiseres.
Arbejdsgruppen for fysisk plan er kritiske over for lokalplanforslaget og henviser til lokaludvalgets forrige høringssvar og bemærkninger til sagen, hvor AVLU gør indsigelser mod, at byggeriet vil reducere det eksisterende grønne område markant.
Lokaludvalget har fået udsat høringsfristen til 22. februar.
Løsning
Lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til den interne høring på baggrund af udkastet fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Drøftes på mødet.