Mødedato: 21.01.2014, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke Centret, Peder Lykkesvej 65
Ansøgning: Somaliske Mødre Bygger Bro
Somaliske Mødre Bygger Bro søger om støtte til afholdelse af 25 oplægsaftener i 2014.
Indstilling og beslutning
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Somaliske Mødre Bygger Bro på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for det sociale område.

Problemstilling
Den 10. december 2013 søgte Sarah Packness på vegne af Somaliske Mødre Bygger Bro om 59.800 kroner i støtte til afholdelse af 25 oplægsaftener i 2014. Der er et forventet deltagertal på 15-20 pr. aften, i alt 375-500 deltagere.
Indsatsen Somaliske Mødre Bygger Bro er startet af Indvandrer Kvindecentret i 2011 for at understøtte somaliske mødre og sikre en højere grad af inklusion, medborgerskab og mulighed for en stærk forældrerolle i relation til mødrenes børn. Somaliske Mødre Bygger Bro er et bruger-til-bruger orienteret projekt, hvor mødrene først uddannes og herefter vejleder og yder støtte til andre somaliske mødre i deres lokalområder. Brobyggerne etablerer kontakt til andre somaliske mødre, som ellers er relativt isolerede i egne hjem. Gennem dialog søger de at ruste mødrene til at opnå en større følelse af ejerskab over eget liv, og styrker muligheden for at mødrene kan spille en mere aktiv rolle i deres børns liv.
I løbet af 2014 vil brobyggeren Ubah Jama have ansvaret for at afholde 25 oplægsaftener á fire timers varighed (inkl. forberedelse). Formålet med oplægsaftenerne er, at brobyggeren enten ved at rekruttere eksterne foredragsholdere eller ved selv at holde oplæg videreformidler viden om, hvordan mødrene på forskellig vis fremmer deres egne og deres børns muligheder for udvikling og social progression. Ubah Jama vil stå for at orientere de øvrige mødre, forplejning og dokumentation.
Der er desuden bevilget 1.000.000 kroner fra Trygfonden til gennemførsel af Somaliske Mødre Bygger Bros generelle indsats.

Løsning
Arbejdsgruppen for det sociale område behandlede ansøgningen på sit møde den 8. januar 2014 og indstiller at behandlingen af punktet udskydes til lokaludvalgets møde den 25. februar 2014.
Arbejdsgruppen har sympati for projektet, men ønsker yderligere information og dialog, og har derfor inviteret ansøger til at deltage på arbejdsgruppens næste møde den 5. februar 2014.

Økonomi
Arbejdsgruppens indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden afstemning. Lokaludvalget vedtog således at udskyde behandlingen til lokaludvalgets møde d. 25. februar 2014.