Mødedato: 20.12.2022, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: vedr. afholdelse af borgermøde om undersøgelse af borgerperspektiver omkring motorvejen og status på muligheder for støjreduktion

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget bevilger 35.000 kr. til afholdelse af borgermøde om overdækning af Øresundsmotorvejen på baggrund af indstilling fra Arbejdsgruppen for overdækning af Øresundsmotorvejen

Problemstilling

Baggrund
Teknik og Miljøforvaltningen og Vejdirektoratet har hver især påbegyndt forundersøgelser af forhold, finansieringsmodeller, muligheder og interessenter ved overdækning af motorveje i henholdsvis København og på nationalt plan.
Derudover foreligger resultaterne af den undersøgelse, som blev godkendt på lokaludvalgsmødet 27.09.2022 og efterfølgende udarbejdet af Transition, ultimo december 2022.

Borgerinvolvering
Arbejdsgruppen (bestående af Mark Gray, Kresten Thomsen, Ib Ferdinandsen, Marianne Hansen Borch, Uffe Meulengracht og tre borgere) har i den anledning besluttet, at de ønsker at afholde et opfølgende borgermøde med det formål, igen at sætte fokus på borgernes oplevelser, bl.a. ved at præsentere resultaterne fra undersøgelsen, der er blevet udarbejdet af Transition.

Derudover ønsker arbejdsgruppen, at fagfolk præsenterer de fire konkrete bygningsmuligheder for støjreduktion henholdsvis ’Høj afskærmning’, ’let overdækning’, ’let overdækning med energiproduktion’ samt ’overdækning med areal anvendelse’, der er lagt op til og som undersøges af både Teknik og Miljøforvaltningen og Vejdirektoratet. Formålet er tidligt at sikre borgernes holdninger til hver af disse løsningsmodeller, samtidig med at arbejdsgruppen får borgernes input til arbejdet med bydelsplanen.
Arbejdsgruppen arbejder i øjeblikket med datoen 23. januar og ønsker et fysisk møde med samme lokation som sidste borgermøde i 2021.

 

Budget til borgermøde

Lokaleleje og forplejning: 20.000 kr.

Kommunikation: 12.000 kr.

Øvrige udgifter: 3.000 kr.

 

Løsning

At lokaludvalget bevilger 35.000 kr. til afholdelse af borgermøde om overdækning af Øresundsmotorvejen.

Økonomi

Indstillingen indebærer, at bydelspuljen 2023 belastes med 35.000 kr.

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top