Mødedato: 20.11.2012, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke centret, Peders Lykkevej 65

Udpegning af komité til Årets Skulderklap

Lokaludvalget skal udpege en komité til indstilling af kandidater til prisen 'Årets Skulderklap'

Indstilling og beslutning

Formand for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,

1. At lokaludvalget udpeger en komité til indstilling af kandidater til prisen 'Årets Skulderklap'.

Problemstilling

På lokaludvalgsmødet den 15. juni 2010 blev det vedtaget at indstifte den årlige pris 'Skulderklappet'.

Prisen tildeles en person, forening, organisation eller en offentlig eller privat virksomhed, der i særlig grad har bidraget til at skabe netværk imellem bydelens borgere og dermed også har været med til at gøre Amager Vest til et godt sted at bo for alle. Prisen skal øremærkes til at gå til prisvinderens fortsatte arbejde.

Sekretariatet har annonceret for prisen i de lokale medier samt på hjemmesiden, hvorfra det er muligt for borgerne at indstille kandidater til prisen. Fristen for indstilling af kandidater er den 26. november 2012. 

Løsning

Lokaludvlaget udpeger en komité blandt lokaludvalgets medlemmer. Komitéen skal, på baggrund af borgernes begrundelser for nomineringerne, udpege 3 kandidater til afstemning ved lokaludvalgsmødet den 11. december 2012.

Prisvinderen udpeges af lokaludvalget på lokaludvalgsmødet den 11. december 2012.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Margit Møldrup, Berit Bro og Isak Korn meldte sig til dommerkomiteen, der på baggrund af borgernes nomineringer forud for lokaludvalgets møde den 11. december skal udpege tre kandidater til at modtage SKluderklappet 2012.
Til top