Mødedato: 20.11.2012, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke centret, Peders Lykkevej 65
Intern høring om cykelbaner i Njalsgade
Se alle bilag
Til top
Lokaludvalget skal afgive høringssvar til på den interne høring om cykelbaner på Njalsgade.
Indstilling og beslutning
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1. At lokaludvalget drøfter og tager stilling til udkastet til høringssvar fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning.
1. At lokaludvalget drøfter og tager stilling til udkastet til høringssvar fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning.
Problemstilling
Lokaludvalget modtog den 16. oktober 2012 intern høringsmateriale om cykelbaner i Njalsgade fra Center fra Anlæg. Der er frist for at afgive høringssvar den 23. november 2012.
Projektet er en del af Københavns Kommunes Cykelpakke V, der indebærer indsatser til at forbedre cykelforholdene i København og at mindske udledningen af Co2. Mellem Islands Brygge og Artillerivej bliver der anlagt cykelbaner i 2 m bredde i begge sider af gaden. På sigt kan cykelbanerne erstattes af cykelstier. Cykelbanerne placeres langs fortovskanten og på indersiden af parkeringsbåse. For at få plads til cykelbanerne nedlægges 48 parkeringspladser på strækningen. Der etableres samtidigt cykelparkering udfor Njalsgade 13. Udfor Njalsgade 13-15 etableres en ny platform til busstop på begge sider af vejen og taxiholdepladser.

Projektet forventes anlagt i sommeren 2013.
En arbejdsgruppe bestående af personer fra lokaludvalget samt Islands Brygges Lokalråd har fulgt projektet og holdt møder med projektlederen i Center for Anlæg.
Løsning
Høringen blev behandlet i arbejdsgruppen for fysisk planlægning ved deres møde den 06. november. Lokaludvalget skal drøfte og tage stilling til høringssvar på baggrund af arbejdsgruppens udkast. Høringssvaret skal sendes inden høringsfristen udløber den 23. november 2012.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Det foreslåede udkast til høringssvar blev godkendt uden at komme til afstemning.