Mødedato: 20.09.2016, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Høring Trafikplan 16 (bynet 19)

Indstilling

Formanden for lokaludvalget indstiller, at lokaludvalget drøfter og træffer beslutning vedr. proces for høring om Trafikplan 16.

Problemstilling

Sekretariatet er orienteret om en kommende høring vedr. Trafikplan 2016 (før kaldet bynet 19) som går fra 19. september til  28. okt. 2016. Høringen er intern, og borgerne høres kun i det omfang lokaludvalget ønsker det.

Baggrunden for trafikplan 16 (bynet 19) er tilpasningen af busnettet til Cityringen, som åbner i 2019. Trafikplanen vedrører: 

  •  Klima 
  • +Way (Nyt buskoncept med høj komfort og som ved hjælp af en fokuseret byudvikling også kan komme hurtigt gennem trafikken)
  • Det strategiske busnet:
    - Primært A- og S-Busserne
    - Betjening af nye trafikknudepunkter
    - Opgradering til A-bus på nogle strækninger nedgradering på andre.
    - Omplacering og nedlæggelse af stoppesteder.
    - Fortsat busbetjening på langt de fleste busstrækninger

De lokale buslinjer er ikke i høring på nuværende tidspunkt. 

Høringsmaterialet er ikke modtaget i skrivende stund og eftersendes inden mødet. 

Løsning

At lokaludvalget drøfter og træffer beslutning vedr. proces for høring om Trafikplan 16.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

 

Beslutning

Marianne Orby ankom under behandlingen af dette punkt.

Det blev besluttet, at bemyndige arbejdsgruppen for fysisk plan til at træffe beslutning vedr. proces for høring om Trafikplan 16 herunder et evt. borgermøde, herunder et evt. samarbejde med Amager Øst Lokaludvalg.

Der blev afsat 20.000 kr. til et evt. borgermøde om trafikplan 16.

 

Til top