Mødedato: 20.09.2016, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Høring: omstilling af de bemandede legepladser

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at Lokaludvalget godkender svar på høring vedr. omstilling af bemandede legepladser på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for børn og unge.

Problemstilling

Teknik- og miljøforvaltningen har sendt en omstilling af de bemandede legepladser i høring.

Formålet med omstillingen er at sikre, at legepladsernes åbningstider og tilbud matcher det hverdagsliv og de behov, som byens borgere har.

For at sikre den bedst mulige omstilling af de bemandede legepladser, er der foretaget en omfattende undersøgelse og analyse af brugen af de bemandede legepladser og byens behov.  

Omstillingen vedrører følgende forhold:

1) ændrede åbningstider
2) aktiviteter og brug af legepladsernes fysiske faciliteter
3) Partnerskaber og samarbejdsformer med eksterne parter.

Omstillingen af de bemandede legeplaser er en del af Københavns Kommunes fælles effektiviseringsplan. Dog er sker omstillingen med med øremærkede midler. Det vil sige, at der er tale om en omstilling, hvor ressourcerne omstilles internt mellem byens bemandede legepladser, så de – som omstillingsstrategien ønsker – i endnu højere grad tilgodeser byens behov.

Udkast til høringssvar er vedlagt. 

Løsning

At Lokaludvalget godkender svar på høring vedr. omstilling af bemandede legepladser på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for børn og unge.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Drøftes på mødet.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt med følgende tilføjelser:

-  at lokaludvalget med høringssvaret forventer, at normeringen er som hidtil.

- at lokaludvalget ønsker at se en plan for, hvordan de vil inddrage andre brugergrupper udenfor åbningstiden, og at lokaludvalget gerne vil inddrages i arbejdet omkring andre brugergruppers benyttelse af faciliteterne.  

Endelig blev det besluttet at slette "så vidt muligt" og "generelt" i udkast til høringssvar.

Til top