Mødedato: 20.08.2013, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke Centret, Peder Lykkesvej 65
Ansøgning: DM i street soccer
DGI Storkøbenhavn søger støtte til DM i Street Soccer 2013.
Indstilling og beslutning
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til DGI Storkøbenhavn på vegne af indstillingen fra arbejdsgruppen for det sociale område og kultur & fritid.

Problemstilling
DGI Storkøbenhavn søgte d. 15. juli 2013 om 25.000 kr i støtte til DM i Street Soccer 2013. Mesterskabet skal afholdes d. 24. august ved Fields i Ørestad kl. 11-17. Ansøger forventer deltagelse fra 180 børn og unge, plus 35 frivillige.
Formålet med projektet er at konsolidere og videreudbygge udviklingen i det københavnske byliv omkring street soccer ved for femte år at arrangere DM i street soccer. DGI har i år haft et ønske om en velegnet placering udenfor centrum. Valget er faldet på Vestamager hvorved DGI ønsker at bidrage til aktivitetsudbuddet og tilføre nogle positive street og urbane værdier til bydelen og Ørestad. Street soccer har vist sig som den del af streetkulturen med stærkest potentiale for social og etnisk integration. Street soccer handler derfor både om street, sport og integration.
Der er i alt 24 hold á ca. syv spillere, som har kvalificeret sig gennem 8 regionale stævner spredt ud i landet. For at understrege street soccer som en seriøs idræt opstilles fx tribune, laves trykte programmer, tilbyder dygtige dommere mv. Pointen er, at aktiviteten har høj kvalitet, således at deltagerne føler sig anerkendte.DGI Storkøbenhavn er tovholder på projektet, mens DGI Underground leverer know how og eksekvering af eventet.
De ansøgte midler indgår i det samlede budget på 48.000 kr. Bydelspuljen skal dække udgifter til PR, DJ og konferencier, baneleje, transport og fotografering. DGI selvfinansierer projektledelsen, udgifter til frivillige og produkter.

Løsning
Arbejdsgrupperne for det sociale område og kultur & fritid behandlede ansøgningen på deres møder d. 7. august 2013 og begge indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Arrangementet er netværksskabende og aktiverende for bydelens børn og unge. Arbejdsgruppene vurderer desuden, at arrangementet støtter op om eksisterende tiltag i bydelen, fx under Sikker By -programmet og Amager Lynpulje-projektet.
Økonomi
Beløbet anvises fra lokaludvalgets puljemidler, område 3107.
Beløb ekskl. moms: 25.000 kr.
Beløb ekskl. moms: 25.000 kr.
Beslutning
Der blev stillet forslag om at afvise projektet med den begrundelse, at arrangementet er uden lokal forankring i Amager Vest og dermed ikke vil bidrage til at øge netværksdannelse og inddragelse af bydelens borgere.
Arbejdsgruppen for det sociale områdes indstilling om at støtte projektet med det ansøgte beløb kom herefter til afstemning:

For:
Imod: Jørgen Melskens, Poul Møldrup, Margit Møldrup, Per Klougart Mortensen, Erhardt Franzen, Peter Hess Nielsen, Arne Bjørn Nielsen, Erik Fischer, René Rasmussen.André Just Vedgren, Fini Sickinger, Anders Bo Nielsen, Hans-Henrik Sass Mønsted, Berit Bro, Niels Balling, Kresten Thomsen.
Blank: Ole Ullby, Tom Fuglevig, Eleonora Lewandowski.
Med stemmetallet 0 - 16 - 3 vedtog udvalget således at afvise projektet med begrundelsen, arrangementet efter lokaludvalgets vurdering er uden lokal forankring i Amager Vest og dermed ikke vil bidrage til at øge netværksdannelse og inddragelse af bydelens borgere.