Mødedato: 20.08.2013, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke Centret, Peder Lykkesvej 65

Ansøgning: Økodag i Ørestad

Ellen Margrethe Hjelholt søger støtte til Økodag i Ørestad.

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Ellen Margrethe Hjelholt på vegne af indstillingen fra arbejdsgrupperne for fysisk plan og kultur & fritid.

Problemstilling

Ellen Margrethe Hjelholt søgte d. 26. juli om 10.000 kr. i støtte til Musik til Økodag i Ørestad. Økodagen er en markedsdag d. 31. august fra Ørestads Boulevard 61 til træøen i kanalen. Målgruppen er alle Ørestads beboere og alle andre interesserede. 200-300 mennesker forventes at deltage.

Idéen med markedsdagen er at skabe liv og aktivitet i Ørestad, særligt den del af Ørestads Boulevard, hvor det brede fortov langs kanalen og de nye øer egner sig til udendørsaktiviteter. Dagen har også et budskab om sunde, spændende og bæredygtige fødevarer og måder at leve på.

Ellen Margrethe Hjelholt søger lokaludvalget om støtte til professionel livemusik og lydmand til markedsdagen. 

Det samlede budget er på 15.000. kr. og dækker udgifter til musikere, lydmand, PR og evt. foredragsholdere. Selvfinansieringen estimeres til 3.000 kr. da udstillere betaler 300 kr. pr. stand.

Bag ansøgningen står 3 erhvervsdrivende i Ørestad: MeatFree Mondays v/ Noura Mahfouz Kindler, Café Habengut v/ Martin Hausner, EM Hjelholt v/ Ellen Margrethe Hjelholt.

Løsning

Arbejdsgrupperne for fysisk planlægning og kultur & fritid behandlede ansøgningen på deres møder d. 6. og d. 7. august 2013. Fysisk planlægning indstiller, at det ansøgte beløb bevilges som underskudsgaranti. Projektet er et lokalt forankret bylivsskabende arrangement i et fælles byrum, med åbent stade-salg. Kultur & fritid indstiller et afslag, da gruppen vurderer at projektet er indirekte støtte til privat virksomhed og dermed har risiko for at være konkurrenceforvridende. Desuden opfordrer gruppen til, at Økodagen fremover lægges samtidigt med Ørestad Kulturdage.

Økonomi

Beløbet bevilges fra lokaludvalgets puljemidler, område 3107.
Beløb ekskl. moms: 10.000 kr.  

Beslutning

Lokaludvalget drøftede arbejdsgruppen for kultur og fritids indstilling og fandt, at projektet ikke er konkurrenceforvridende.

Arbejdsgruppen for fysisk planlægnings indstilling om at støtte projektet med 10.000 kr. kom herefter til afstemning. Arbejdsgruppen frafaldt forslaget om, at en eventuel støtte skulle tildeles som en underskudsgaranti.

For: 0

Imod: Jørgen Melskens, Poul Møldrup, Margit Møldrup, Per Klougart Mortensen, Peter Hess Nielsen, Arne Bjørn Nielsen, Erik Fischer, René Rasmussen.André Just Vedgren, Fini Sickinger, Anders Bo Nielsen, Hans-Henrik Sass Mønsted, Berit Bro, Niels Balling, Kresten Thomsen, Erhardt Franzen, Eleonora Lewandowski.

Blank: Ole Ullby, Tom Fuglevig.

Med stemmetallet 0 - 17 - 2 vedtog udvalget således, at projektet ikke skulle støttes med det fulde, ansøgte beløb.

Herefter blev der stillet forslag om at støtte projektet med 6.000 kr. Begrundelsen for ikke at støtte med det fulde, ansøgte beløb var, at lokaludvalget ønsker en medfinansiering fra de tre arrangører.
Forslaget kom til afstemning:

For: Jørgen Melskens, Per Klougart Mortensen, Peter Hess Nielsen, Erik Fischer, René Rasmussen.André Just Vedgren, Fini Sickinger, Anders Bo Nielsen, Hans-Henrik Sass Mønsted, Berit Bro, Niels Balling, Kresten Thomsen, Erhardt Franzen, Eleonora Lewandowski.

Imod: Arne Bjørn Nielsen.

Blank: Ole Ullby, Poul Møldrup, Margit Møldrup, Tom Fuglevig.

Med stemmetallet 14 - 1 - 4 vedtog udvalget således at bevilge 6.000 kr. til projektet.
Begrundelsen for ikke at støtte med det fulde, ansøgte beløb er, at lokaludvalget ønsker en medfinansiering fra de tre arrangører.



Til top