Orientering om juridiske notat vedr. arbejdet med socialøkonomiske virksomheder og madspildsprojektet
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget tager sagen til orientering.
Problemstilling
Miljøpunkt Amager har fået udarbejdet et notat af Advokaterne Foldschack & Forchhammer. Notatet forholder sig til Miljøpunktets rolle/position i arbejdet med socialøkonomiske virksomheder generelt og madspildsprojektet ”Overskud” specifikt.
Notatet konklusion er som følgende:
Miljøpunkt Amager har to formål; at fremme det lokale miljøarbejde og at udvikle det lokale demokrati. Begge opgaver er i høj grad opgaver, som kommunen gerne må støtte, hvilket kommunen også gør.
Såvel Miljøpunkt Amager som lokaludvalgene på Amager kan støtte projekter, der ligeledes fremmer miljø og demokrati.
Københavns Kommune arbejder flere steder i byen på at fremme etablering af socialøkonomiske virksomheder. Der ses ikke at være noget til hinder for at det også kan ske i regi af støtte til projekter som Miljøpunkt Amager indgår i.
Såfremt Miljøpunkt Amager på et tidspunkt måtte ønske direkte at indgå med kapital i etablering/udvikling af en socialøkonomisk virksomhed, ville dette skulle udredes nærmere juridisk, herunder i forhold til om det ville være indenfor kommunalfuldmagten.
Men det at indgå med støtte i projekter, der skal undersøge muligheder for at etablere en socialøkonomisk virksomhed, eller at indgå i partnerskaber med etablerede socialøkonomiske virksomheder for at løse konkrete samfundsmæssige opgaver, vurderes i de fleste tilfælde at ligge indenfor rammerne.
I forhold til det konkrete projekt Overskud rammer projektet plet i forhold til den kommunale strategi om at begrænse madspil blandt andet ved i samarbejde med detailhandlen at udvikle konkrete modeller og cases.
Løsning
At lokaludvalget tager sagen til orienteringen.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces