Mødedato: 20.05.2014, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Meddelelser, eventuelt og afslutning

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget tager meddelelserne til efterretning.

Problemstilling


a. Orientering om Lørdag på Musiktorvet d. 14. juni kl.12-16. Kan du deltage?
b. Orientering om borgmesterbesøg den 15. maj
c. Orientering om Naboorientering: Høringssvar til Faste Batteri II
d. Orientering om høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi 2014
e. Orientering om afvisning af indsigelse vedr. Norgesgade 11
f.  Orientering om møde med TMF om Skybrudssikringsplan for bydelen
g. Orientering om henvendelse fra Birger Petersen, Islands Brygge Lokalråd

Beslutning

Ulla Støvelbæk orienterede om Lørdag på Musiktorvet d. 14. juni. Lokaludvalgets pavillion står på pladsen. Det opfordres til at medlemmer eller suppleanter bidrager til bemandingen af pavillionen fra kl. 12-16. 

Per Klougart Mortensen, Tonni Hyldgaard, Peter Hess-Nielsen og Isak Korn meldte sig til at deltage. Andre er stadig velkomne. Sekretariatet hjælper med at planlægge bemandingen og står for at fragte pavillion mv. frem.

Lars Rimfalk Jensen orienterede om borgmesterbesøg af Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell og Integrations- og beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev torsdag den 15. maj, da de besøgte Bybi og byhaven på Sundholm. Besøget kan findes på lokaludvalgets hjemmeside.

Lars Rimfalk Jensen orienterede om godt fremmøde til Åbent Hus om Faste Batteri II.

André Just Vedgren orienterede om at TMF deltager på arbejdsgruppen for fysisk plans møde d. 27.6. Mødet starter af den grund kl. 18.30. Mødet handler om at drøfte eventuelle mulige 'signaturprojekter' ifm. skybrudssikringen af bydelen. Alle er velkomne.

Sekretariatet havde forinden lokaludvalgsmødet modtaget en revideret henvendelse fra Islands Brygge Lokalråd. Denne var blevet sendt ud til udvalget pr. email og blev uddelt i kopi på mødet.
André Just Vedgren opfordrede til at det efterspurgte møde mellem lokaludvalget og lokalrådet afholdes efter sommeren.
Pia Saaek orienterede om at lokalrådet ville afholde ekstraordinært møde næste dag ifm. Københavns Kommunes fremgangsmåde vedr. den maritime pavillion på Islands Brygge.
Lokaludvalget besluttede at sende et åbent brev til Teknik- og miljøborgmester, Teknik- og miljøudvalget, samt gruppeformændene for at stille spørgsmål ved en række forhold i den aktuelle sag.   

Lars Rimfalk Jensen orienterede om at Isak Korn deltager på formandens vegne i et møde med Sundhed- og omsorgsforvaltningen d. 28. maj.

Lars Rimfalk Jensen opforderede til at deltage i et møde om "Vanvidssejlads i havnen" d. 27. maj i Sydhavnen. Invitationen er sendt ud til udvalget pr. email.

Herefter sluttede mødet kl. 22.35.
Til top