Opsamling på lokaludvalgets fremtidsseminar, april 2014
Indstilling og beslutning
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager hvordan udvalget arbejder videre med de temaer, der blev identificeret på fremtidsseminaret.
Problemstilling
Seminarets program startede med et oplæg af Christain Pagh fra UIWE, som gav inspiration til hvoran man kan arbejde med byudvikling ud fra en metode, der hedder 'kulturel planlægning/kortlægning'. Kulturkortlægning er et ”billede” af et områdes identitet og de kulturelle ressourcer, der findes – og dermed de værdier, de kompetencer, adfærdsmønstre og omgivelser, der er. Og hvordan disse ressourcer kan realiseres/sættes i spil bedst muligt for at udvikle et område både socialt, kulturelt og fysisk.
Herefter viste deltagerne en række egne bydelsbilleder, med en lille fortælling knyttet til. Dette lagde op til en nærmere drøftelse af hvilke bydelsplansprojekter, der pt. arbejdes på, samt hvilke andre projekter/temaer, der er ønsker om at fokusere på. Der var dog opmærksomhed på at seminarets identificering af projekter og temaer ikke nødvendigvis var dækkende for hvad udvalget kan/skal arbejde videre med i bydelen.
Overordende temaer, der kom frem via drøftelser af hinandens fokuspunkter/projektønsker:
- Amager Fælleds anvendelse (herunder Havnetunnel, vild natur vs. tilgængelighed)
- Hvordan kan Urbanplanen åbnes op? (gøres grønnere, nuværende muligheder bevares eller forbedres)
- Mere indflydelse til borgerne (muligheder for at være aktive musikalsk, fysisk, kunstnerisk, socialt)
- Muligheder/aktiviteter for psykisk sårbare og handicappede og udsatte unge
- Sikkerhed for cyklister og fodgængere
- Islands Brygge (busbetjening, skole, kultur, havnen)
- Grønt overalt
Inden hjemturen om søndagen drøftede deltagerne på seminaret forskellige organiseringsmuligheder ifm. arbejdsgrupper og behandlingen af puljemidler. Fremtidsseminarets anbefalinger til udvalgets organisering ifm. arbejdsgrupper følger som et særskilt dagsordenspunkt.
Dertil blev muligheden for at udvalget arbejder med overordnede temaer, for fx et år, drøftet og der var stemning for at temaer kunne være en mulighed, såfremt det synes relevant for udvalget. Det blev også nævnt at hjemmesiden kunne bruges til at formidle mere om udvalgets medlemmer og om eventuelle temaer.
Endvidere blev der udtrykt ønske om at støttede projekter leverer en lille tilbagemelding vedr. de støttede projekter. Dette ønske vil blive indarbejdet i det eksisterende tilsagnsbrev.
Endelig blev det drøftet om udvalget skulle opdele sine puljemidler henover året, men uden at drøftelsen gav anledning til ændringsforslag.
Til slut var der en opfordring til at man i arbejdsgrupperne tager stilling til arbejdsgruppens arbejdsområder, defineret af de oprindelige valggrupper.
Løsning
Økonomi
Beslutning
Der var enighed i udvalget om, at temaer og projekter bedst drøftes og arbejdes med i arbejdsgrupperne. Niels Balling opfordrede til, at arbejdsgrupperne er opmærksomme på at afsætte tid til at drøfte mulige projekter.
André Just Vedgren orienterede om arbejdsformen ifm. udarbejdelsen af lokaludvalgets Bydelsplan 2013, hvor delprojekterne var organiseret i midlertidige arbejdsgrupper. Denne model vil også kunne være relevant fremover.