Mødedato: 20.05.2014, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8
Ansøgning: Dansekoncert på Mambolab
Mambolab søger om støtte til afholdelse af workshop og koncert.
Indstilling og beslutning
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Mambolab på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for kultur og fritid.

Problemstilling
Den 28. april 2014 søgte Yana Kovaleva på vegne af Mambolab om 9.000 kr. i støtte til afholdelse af en danseworkshop kombineret med koncert i Tangoforeningen Alhambras lokale på Njalsgade den 7. september 2014. Der vil være offentlig adgang til begge arrangementer med en entrébetaling på 100 kr. til workshoppen og 60 kr. til koncerten. Der forventes deltagertal på 20 til workshoppen og 45 til koncerten.
Mambolab er et nyt socialt dansekoncept, der skal give københavnerne mulighed for at danse - også hvis de ikke er til natteliv og diskoteker. Mambolab fokuserer på musik af afro-caribisk oprindelse som fx mambo og charanga. Danse-'laboratoriet' skal stimulere nysgerrigheden efter latinamerikansk dans og musik blandt danserne på Amager og i resten af København. I forbindelse med Copenhagen World Music Festival ønsker Mambolab at sætte Njalsgade-kvarteret på landkortet som en bydel med musikalske kvalitetsoplevelser.
Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 18.020 kr. Der er søgt om støtte fra Copenhagen World Music Festival, og der forventes en entréindtægt på 4.700 kr.

Løsning
Arbejdsgruppen for kultur og fritid behandlede ansøgningen på sit møde den 7. maj 2014 og har efterfølgende bedt ansøger uddybe, hvordan man vil rekruttere til arrangementerne. Svaret er vedhæftet som bilag. Lokaludvaget bedes tage stilling til ansøgningen på baggrund af de samlede oplysninger.
Økonomi
Arbejdsgruppens indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Der blev stillet forslag om afvise ansøgningen. Forslaget blev vedtaget uden afstemning.
Lokaludvalget vedtog således at afvise ansøgningen med begrundelsen, at lokaludvalget ikke vurderer, at projektet opfylder lokaludvalgets støttekriterier, da projektet ikke i tilstrækkelig grad vil skabe nye netværk eller inddrage bredt i Amager Vest.