Bydelspuljen - ansøgninger
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger, som fremgår nedenfor.
Arbejdsgrupperne indstiller:
A: at træffe afgørelse vedrørende Amager Stjerneparade 2018, jf. indstillingerne fra arbejdsgrupperne for Kultur og fritid samt Børn og unge
B: at træffe afgørelse vedrørende Mindfulness Sport, jf. indstillingerne fra Børn og unge, Kultur og fritid samt fra Social, omsorg og sundhed.
C: at give tilsagn til IT Camps for seniorer jf. indstillingen fra arbejdsgruppen for Social, omsorg og sundhed
D: at give tilsagn til Kvindernes dag jubilæum, jf. indstillingen fra arbejdsgrupperne for Social, omsorg og sundhed.
E: at give afslag til Red menneskeliv jf. indstillingen fra arbejdsgruppen for Social, omsorg og sundhed
F: at give afslag til Middag på tværs af generationer, jf. indstillingen fra arbejdsgruppen for Social, omsorg, sundhed og integration.
G: at træffe afgørelse vedrørende Amager Majfest 2018, jf. indstillingerne fra arbejdsgrupperne for Kultur fritid samt Fysisk planlægning og miljø.
H: at træffe afgørelse vedrørende FORTÆL! jf. indstillingerne fra arbejdsgrupperne for Børn og Unge samt Kultur og fritid.
I: at træffe afgørelse vedr. Udsmykning af tunnel Tycho Brahes Alle, jf. indstillingerne fra arbejdsgrupperne for Kultur og fritid, Børn og unge samt Fysisk planlægning og miljø.
J: at give tilsagn til Urban skattejagt, jf. indstillingerne fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid samt for Børn og unge
K: at give delvist tilsagn til Miljøkajakkens oprydningsarrangement jf. indstillingen fra arbejdsgruppen for Fysisk plan og miljø.
L: at træffe afgørelse vedrørende til Puppet jr. Festival 2018, jf. indstillingen fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid samt fra Børn og unge
M: at træffe afgørelse vedrørende Børn og unge som opkøbere, jf. indstillingerne fra arbejdsgrupperne for Kultur og fritid samt Børn og unge
N: at give tilsagn til Opstart af Ørestad Skøjte- og ishockeyklub, jf. indstillingen fra arbejdsgrupperne for Kultur og fritid samt Børn og unge.
Problemstilling
A: Amager Stjerneparade 2018. Ansøgt beløb: 10.000kr. Sagsnummer: 2018-0032326
Musikdag for børn/unge og deres forældre fra 10 fritidsklubber på Amager/Christianshavn. Amager Stjerneparade er et karaokeshow for børn/unge i alderen 10 – 14 år. Inden udtagelsen til den store finale, er der ca. 450 børn der er impliceret i projektet. Ca. 150 børn videre til finalen. Gennem det daglige pædagogiske arbejde, giver dette arrangement god grobund for samtaler om etik og moral, mellem børn/unge og de voksne.
Ansøger: Fritidscenter 4 Syd, Fritidscenter Strand, Fritidscenter Midt, Fritidscenter Islandsbrygge, Fritidscenter Nordøst, Fritidscenter Ørestad
Afholdelsesperiode: d. 14. april
Sted: Københavns Kulturcenter Drejervej 15-17, NV (pga renovering af Amager Kulturpunkt)
Samlet budget: 43.000kr
Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Projektet inddrager børn og institutioner på tværs af øen, og er derfor netværksskabende.
Arbejdsgruppen vil gerne have svar på følgende:
-
Er det pga ombygningen i Amager Kulturpunkt paraden ikke afholdes der?
-
Budgettet hænger ikke sammen: Hvis I får 10.000kr fra både øst og vest, mangler I stadig 6.000kr – hvordan vil I løse dette?
Mailsvar fra ansøger: se under indstillingen fra Børn og unge.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge:Arbejdsgruppen vil gerne have svar på følgende:
-
Hvorfor afholdes arrangementet i Nordvest – er det ikke muligt at finde et andet passende sted på Amager?
-
Søger I også penge fra Amager Øst Lokaludvalg?
-
Hvad koster det at komme ind og hvem skal betale? Er det gratis for børn?
Mailsvar fra ansøger:
Normalt bliver det holdt i Amager Bio, men de bygger om for tiden, og der er ikke andre steder på Amager, hvor lyden er lige så god og at der kam være op til 700 mennesker. Så derfor bliver det i Nordvest i år, men næste år er vi tilbage på Amager igen.
Vi har ansøgt Amager øst om det samme beløb som jer, men vi har intet hørt fra dem.
Vi har ansøgt 20 andre steder om forskellig beløb og så har vi ca. 15000 fra stjerneparaden sidste år. Hver klub prøver at lave lidt salg og samler de penge sammen, hvis vi ender med at mangle lidt til sidst, så er vi blevet enige om, at klubberne selv skal betale lidt.
Billetterne bliver solgt for 30,- Deltagerne skal ikke betale, men forældre, søskende osv skal betale 30 kr.
B: Mindfulness Sport. Ansøgt beløb: 30.000kr. Sagsnummer: 2018-0032345
Formålet med projektet ”Mindfulness Sport” er at kombinere sport og mindfulness og etablere et attraktivt foreningstilbud til foreningsløse piger og drenge. Tanken er at udbrede det som disciplin og udvikle det i lokalområderne i København. Ansøger vil samtidig lære idrætssvage børn og unge at møde sig selv med venlighed og accept, og at det er okay ikke at være naturtalenter til alt sport. Ansøger ligger mere vægt på fri leg og sammenhold, mens vi tilegner os personlige, sociale og faglige kompetencer - ved at være sammen om noget der er større end sport.
Ansøger: foreningen Crossover / Robert Krase
Afholdelsesperiode: hver mandag fra slutningen af februar til slutningen af november
Sted: Peder Lykke Skole, Brydes Alle 25
Samlet budget: 47.900kr
Indstilling fra arbejdsgruppen for Social, omsorg og sundhed:Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn med betingelsen, at udstyret tilfalder LU, hvis foreningen ophører. Arbejdsgruppen finder det positivt, at projektet holder de unge mennesker væk fra gaden. Forebyggelse af kriminalitet. Dertil inspirerer projektet de unge til at gå ind i foreningsliv og sportsklubber.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen vil gerne have svar på følgende:
-
Er hensigten at lave en idrætsforening – eller tanker omkring forankring, herunder inddrage skoler, eller uddanne instruktører?
Mailsvar fra ansøger:
Det er en kendsgerning, at særligt nogle af de udsatte boligområder oplever, at børn og unge ”shopper” rundt blandt tilbud om gratis aktiviteter. Vi vil gøre træningen til en fast tilbud for vores brugere. Mange projekter er desværre tidsbegrænsede, men vores erfaringer viser, at alle projekter vi er startet på forsat kører videre. Vi har kørt frivillig træning i andre bydel i mange år via vores arbejde og nu med vores forening i årevis og vi har ikke tænkt os at stoppe med eller uden støtte. Nogle af vores trænere er selv opvokset på Amager og vil gøre en forskel for de små.
Tanken er altid at man inddrager fritids-ungdomsklubber og skoler og et eller flere trænerkursus der er målrettet disse frivillige instruktører og den målgruppe der skal arbejdes med. Det kan skabe nye trænere til tilbuddet.
Crossover vil i 2019-2020 forhåbentlig kunne tilbyde løn for at tilknytte uddannede trænere/ instruktører med midler fra BUF. Vores erfaringer har vist, at unge, der bor i området der rekrutteres som instruktører/frivillige, også lever op til det, og blandt områdets yngre børn nyder de stor respekt, og har en position, de yngre gerne selv vil have. I tæt samarbejde med samarbejdspartnere formår vi at rekruttere nye medlemmer. Der er et udviklingspotentiale i forhold til at igangsætte beboer inddragende aktiviteter, i samarbejde med boligorganisationerne og afdelingsbestyrelserne, som kan tilføre beboere ny viden og nye muligheder.
Fordelen ved den lokale forankring er, at identifikationen i højere grad muliggøres, når den frivillige og målgruppen bor i samme lokalområde. Ligesom det er lettere for målgruppen at kopiere den frivilliges strategier, f.eks. ved at starte i samme job eller uddannelsesinstitution som den frivillige eller anvende samme tilbud som dem, f.eks. lokalt forankrede mentornetværk. Den lokale forankring muliggør samtidig, at de frivillige kan være i kontinuerlig kontakt med målgruppen. Det er lettere for målgruppen at tage uformel kontakt til de frivillige instruktører , hvis de alligevel mødes på vejen eller ved andre lejligheder.
2. Lokaludvalget vil gerne se foreningens vedtægter.
Svar fra ansøger: Ansøger har sendt vedtægter. Vedtægterne er vedlagt i ansøgningsmaterialet.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge:Arbejdsgruppen vil gerne have svar på følgende:
1. Har foreningen indgået konkrete aftale med lokale samarbejdspartnere?
Mailsvar fra ansøger:
Vi samarbejder med Amager gadeteam og Buret, da det er dem vi allerede kender i forvejen. Vi tager løbende kontakt til flere aktører. Jo flere vi er, jo bedre.
2. Hvad sker med materialerne, hvis foreningen lukker?
Mailsvar fra ansøger:
Vores tilbud og foreningen lukker ikke, men hvis det gør så får Amager Vest Lokaludvalg materialerne.
C: IT Camps for seniorer. Ansøgt beløb: 13.700kr. Sagsnummer: 2018-0032364
Projektet har til formål at skabe en oplevelses- og inspirationsaktivitet over en forlænget weekend. Projektet skal bibringe seniorernes kendskab til både det historiske perspektiv og IT's nutidigt praktiske anvendelse og nytte i de ældres hverdag. Ansøger ønsker at klæde seniorerne bedre på mhp. tidens krav bl.a. fra det offentlige, men i særdeleshed i deres egen dagligdag, så de ikke sakker bagud, men kan få glæde af teknologien.
Ansøger: Urbanplanens Seniorklub / John Knudsen
Afholdelsesperiode: 23-25. marts
Sted: Foreningshuset Sundholm 8
Samlet budget: 13.700kr
Indstilling fra arbejdsgruppen for Social, omsorg og sundhed:Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Projektet er et godt initiativ for at formidle svær og nødvendig viden til de ældre.
D: Kvindernes dag - jubilæum. Ansøgt beløb: 25.000kr. Sagsnummer: 2018-0032378
Projektet består af forskellige aktiviteter, bl.a. catwalk med aktivitetscentrets egne mannequiner og forskellige boder med fokus på kvinders interesseområder. Arrangementet henvender sig til kvinder (og mænd) – der har lyst til at stifte bekendtskab med et aktivitetscenter og opleve, hvad et sådan sted kan tilbyde.
Ansøger: Peder Lykke Centrets Aktivitetscenter
Afholdelsesperiode: d. 8. marts
Sted: Peder Lykkes Vej 65
Samlet budget: 30.000kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Social, omsorg og sundhed:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Projektet er netværksskabende, fordi de kommer folk udefra og arrangement er velbesøgt..
E: Red menneskeliv. Ansøgt beløb: 21.238kr. Sagsnummer: 2018-0032446
Ansøger ønsker støtte til indkøb af en af TRYG-fondens hjertestarter.
Ansøger: Det Danske Spejderkorps, Robin Hood Gruppe
Afholdelsesperiode: Opsætning foråret 2018
Sted: Englandsvej 202 B
Samlet budget: 21.238kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Social, omsorg og sundhed:
Arbejdsgruppen indstiller et afslag. Arbejdsgruppen finder, at projektet falder udenfor bydelspuljens kriterier. En hjertestarter er hverken netværksskabende eller profilerende af bydelen.
F: Middag på tværs af generationer. Ansøgt beløb:12.000kr. Sagsnummer: 2018 – 0032468
Aktiviteten er fælles middage for beboere på Bikuben kollegiet og medlemmer fra Amager Seniorklub. Beboerne køber ind og laver maden og seniorerne skal blot dukke op. Formålet er, at bidrage positivt til de ældre menneskers liv i lokalsamfundet.
Ansøger: Sofie Dalsgaard Seiersen og Frederik Hovmand Bybæk
Afholdelsesperiode: 3-4 gange i perioden 1. marts – 1. juni
Sted: Amagerfælledvej 50B, 4. etage
Samlet budget: 12.000kr
Indstilling fra arbejdsgruppen for Social, omsorg og sundhed:
Arbejdsgruppen indstiller et afslag. Aktiviteten er ikke netværsskabende nok, da det rør sig om en lukket gruppe. Dertil er 150 kr per kuvert for dyrt. Arbejdsgruppen undrer sig over, at der ikke er nogen egenbetaling.
G: Amager Majfest 18. Ansøgt beløb: 25.000kr. Sagsnummer: 2018-0032497
Formålet med projektet er dels at præsentere den nyrenoverede gade til resten af Amager og dels markere og markedsføre Amagerbrogade, som samlingspunkt for et levende kultur-, forenings- og erhvervsliv på Amager. Ansøger håber derudover, at projektet vil give anledning til dannelse af et lokalt netværk af interesserede for markedsføring af Amagerbrogade.
Ansøger: Amina Charai / Haabets Bodegabar + Per Hansen / Bacher A/S
Afholdelsesperiode: 26. maj
Sted: på og omkring Amager Brogade
Samlet budget: 104.000kr
Indstilling fra arbejdsgruppen for Fysisk planlægning og miljø:
Arbejdsgruppen finder, at det er en begyndende ny gade, hvor arbejdsgruppen gerne vil støtte, at gaden udvikler sig fornuftigt, og at menneskerne på gaden kan hjælpe med til det. Arbejdsgruppen indstiller derfor et tilsagn.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen vil gerne have svar på følgende:
-
Hvorfor det ikke er en samlet ansøgning for alle 3 zoner?
-
Arbejdsgruppen finder ansøgningen mangelfuld mht til budgettet for musikken samt hvilke musikere ansøger har indgået aftaler med.
-
Dækker støtten fra erhvervsrådet alle tre zoner?
Mailsvar fra ansøger:
Vi vil gerne komme i foretræde for lokaludvalget den 20. februar, således at vi kan svare de evt. yderligere spørgsmål om Majfesten.
H : FORTÆL!. Ansøgt beløb: 30.000kr. Sagsnummer: 2018 – 0032518
Formålet er at skabe en uge med historier i mange forskellige former og udtryk. Ansøger ønsker at give Bryggens beboere en helt unik mulighed for at opleve ”den gode historie” i mange forskellige versioner.
Ansøger: Islands Brygge Bibliotek / Bryggekælderen
Afholdelsesperiode: 5-11 marts
Sted: Islands Brygge Bibliotek / Bryggekælderen
Samlet budget: 42.000kr
Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge:
Arbejdsgruppen vil gerne have svar på følgende:
1. Hvad er der på programmet for de nævnte workshops?
Svar: Den ene workshop er en kombineret - fortælling af klassikeren " EN verdensomsejling under havet" med makerspace. For 4/5 klasse. De hører historien og skal derudfra skabe et kunstværk som er inspireret ud fra historien - og bagefter formidle deres tanker til de andre. Og så igen for et benspænd og udvikle videre. Til sidst bliver de forskellige værker udstillet i kælderen ugen igennem. ( både en for skolen og en til børnehaverne - som så er i en lettere udgave) Varighed: 3 timer/ 1 time for de små. En anden workshop er for voksne som kan lære at fortælle v/Aske Ebbesen. Som tidligere har undervist i at fortælle " Din egen historie." varighed 2 timer + fremvisning. En tredje workshop er med Steiner Steinmetz, hvor 6-8 klasse lærer at lyve. De skal om aftenen " varme op " for de professionelle fortællere. Selve workshop varighed: 9-13
Frøken Frikas fantastiske fortælletivoli er en interaktiv fortælleforestilling, hvor publikum er direkte medvirkende til at fortælle handlingen. Ved at prøve forlystelserne " Locationlykkehjulet, Genresøen, Karakterkarusellen og "Kast og vind tingfinderen" får vi de benspænd som udgør historien vi så skaber i fælleskab. For familier/ børn mellem 5-10 år.
2. Hvor mange workshops er der tale om?
Svar: Der er fire workshops, som varer alt mellem 1-4 timer. Derudover er der så forestillinger med debat samt publikumsinteraktion.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen vil gerne have svar på følgende:
-
Hvor længe varer workshops?
Svar: Det er afhængig af workshoppen.
-
Billetpris?
Svar: Vi har valgt at tilbyde workshops der primært er til børn til skolerne ogbørnehaverne i området. Billetindtægter vil kun blive på enkelte voksenarrangementer.
-
Hvorfor søger I ikke penge fra forfattercentrum eller andre?
Svar: Man kan ikke søge forfattercentrum, da det kun er for forfattere. Fortællere er jo " Levende fortællinger og derfor ikke udgivet. Det er jo ikke oplæsninger men originalt skabte fortællinger som performes live for publikum. Derudover var det en unik mulighed der opstod fordi fortællerne rigtig gerne ville støtte op. SÅ hele ideen om at skabe en festival opstod lige inden jul og de fleste fonde er jo længe om at svare + forlanger, at arrangementet ikke er afholdt, når de svarer. -
Har Bryggekælderen planer om at forankre aktiviteterne i en forening/frivilligkonstruktion?
Svar: Det er håbet at f.eks. Lystløgner kan blive en tilbagevendende begivenhed og at vi kan lave flere fortællearrangementer i fremtiden
-
Hvor mange fortæller har en tilknytning til Amager Vest?
Svar: Lene Lømmel og Gravers Graversen har jo en forestilling, som hedder Christiania fortællinger som de jo derfor har et særligt forhold til. Der er ikke direkte nogen, som bor på Bryggen,men det ser jeg som forholdsvis underordnet, eftersom det jo mere handler om at give bryggeboerne og andre en fed mulighed for at opleve noget sammen, som skaber ringe i vandet, og hvor de nogle gange er medbestemmende og interagerende og andre gange bare skal nyde en go historie. Hvor alle kan være med : Høj, lav, hudfarve, religion, alder, _ For alle elsker at høre en go historie. Og så i stemningsfulde omgivelser som Bryggekælderen der ( forhåbentlig) også viser, hvad et bibliotek også er: nemlig for alle!
-
Vi kan se, at Marie Louise Cornelius (kontaktperson og ansat i kff) er en af fortællerne: Vil en del af det budgetterede honorar tilfalde Marie Louise Cornelius?
Svar: Som allerede beskrevet i ansøgningen så nej - selvfølgelig vil der ikke tilfalde ( Mig) Marie Louise Cornelius en del af honoraret. De forestillinger/ Workshops bliver givet kvit og frit som en del af "egenfinansieringen" dvs. arbejdstimer. Derudover er der afvikling, udvikling, planlægning som både er voksen og børnebiblioteket, der også bidrager. Men nej honorar er kun til de eksterne fortællere, som alle byder ind med min. 2 - 3 arrangementer pr. fortæller.
I : Udsmykning af tunnel Tycho Brahes Alle. Ansøgt beløb: 28.950kr. Sagsnummer: 2018-0032540
Projektet er et kunst- og arkitekturprojekt, der sætter fokus på de Københavnske gangtunneler som ”vigtige og oversete mellemrum i byen”. Projektet inddrager en børneinstitution på Amager og en skoleklasse fra Amager Fælled Skole til kunstworkshops i tunnelen. Derudover planlægger ansøger at inddrage lokale beboere til dialog omkring udsmykningen.
Ansøger: Maria Zahle og Kristine Mogensen
Afholdelsesperiode: fernisering d. 8. juni
Sted: Gangtunnel under Amager Brogade v Tycho Brahes Alle
Samlet budget: 140.900kr
Indstilling fra arbejdsgruppen for Fysisk planlægning:
Arbejdsgruppen finder, at projektet aktiverer gangtunnellen, så folk har lyst at bruge den. Samtidig er det kulturel branding af bydelen. Arbejdsgruppen indstiller derfor et tilsagn.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Projektet er gennemtænkt og ansøgningen gennemarbejdet. Projektet er med til at forskønne bydelen og gør det i samarbejde med byens borgere.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Projektet spiller fint sammen med udsmykningen af Peder Lykkes tunnelen samt en samarbejdsmulighed mellem Øst, Vest og Sundby Områdefornyelse.
Spørgsmål fra arbejdsgruppen:
1. Er aftaler vedrørende vedligeholdelse og renholdning indgået?
Svar: Vi har den aftale med kommunen om, at de står for alm. vedligehold af tunnelen – Vores udsmykning er bag et gitter og derfor ikke afhængig af vedligeholdelse. Men vi har en aftale med Rengøringsservice Danmark om, at de vil rengøre og spule tunnelen (også bag gitteret) inden vi starter udførelsen af udsmykningen, så der er rent og klar til udsmykningen. Vi håber det var uddybende nok, ellers er du meget velkommen til at ringe.
J : Urban skattejagt. Ansøgt beløb: 45.000kr. Sagsnummer: 2018-0035598
Skattejagten er en sjov og lærerig måde at bevæge sig rundt i byrummet på for både børn og deres forældre. I jagten på de forskellige poster kommer man rundt i hele Urbanplanen, lærer nye steder at kende og hører fortællinger om lokalområdet. For eksempel om historiske begivenheder, man måske ikke anede har fundet sted, afkroge man ikke anede fandtes eller vaske ægte hemmeligheder, der afsløres. På den måde inviteres også udefrakommende ind i Urbanplanen og området bliver åbnet op for andre end de faste beboere.
Ansøger: Børnekulturpiloterne
Afholdelsesperiode: 1. marts - 19. juni
Sted: Urbanplanen + Københavns Museum
Samlet budget: 57.000kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid: Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, projektet er netværsskabende og et godt samarbejde mellem flere af lokalområdets institutioner.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Arbejdsgruppen finder, at der er tale om et nyskabende projekt, der understøtter kontakt og interaktion mellem forskellige kvarterer i bydelen.
K : Miljøkajakkens oprydningsarrangement. Ansøgt beløb: 25.000kr. Sagsnummer: 2018-0041502
Ansøger ønsker at få samlet affald op langs strandområdet tilhørende Amager Vest, fra Nokken ud i Amager Fælled og ned til Slusen. Ansøger vil invitere interesserede til oprydning af strandområdet. Frivillige får udleveret indsamlingsudstyr, kaffe og instruktioner om dagens forløb
Ansøger: Foreningen Miljøkajakken
Afholdelsesperiode: 18. marts
Sted: Nokken Strandvej 2300
Samlet budget: 25.000kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Fysisk planlægning og miljø:Arbejdsgruppen finder, at den enlige kajak ikke er netværksskabende. Arbejdsgruppen indstiller derfor et tilsagn på 10.000 kr., idet lokaludvalget kun støtter den del af projektet, der er netværksskabende.
L : Puppet jr. Festival 2018. Ansøgt beløb: 25.000kr. Sagsnummer: 2018-0041509
Puppet Junior er en udendørs dukketeaterfestival for børn og deres voksne. Aktiviteten er et gratis tilbud til byens børn. Festivalen er bygget op som en rejsende markedsdag, der med enslydende program turnerer i de fire bydele, Nørrebro, Bispebjerg, Vesterbro og Amager. Puppet Junior udvikles og afvikles som et samarbejde mellem fire kulturinstitutioner fordelt på de fire bydele.
Ansøger: Amager Kultur
Afholdelsesperiode: 7.-10. juni
Sted: Musiktorvet, Øresundsvej 6
Samlet budget: 127.000kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Det er åbent for alle og netværksskabende. Det er positivt at både forældre og børn inddrages.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge:
Arbejdsgruppen vil gerne have svar på følgende:
1. Er budgettet kun for Amager omkostninger eller alle de 4 bydele?
Mailsvar fra ansøger: Kun for Amager
2. Hvordan kan frivillige timer koste penge?
Mailsvar fra ansøger: Det gør de heller ikke. Der kan evt være sat en forplejningsudgift på til dem?
3. Uddyb gerne hvad og hvor der er værksteder og hvor mange der forventes at deltage på værkstederne.
Mailsvar fra ansøger: Vi regner med 1000 gennem værkstederne. Der skal laves dukker og andre objekter/figurer man kan spille teater med.
4. Er de 5.400 deltagere hele København?
Mailsvar fra ansøger: Ja
5. Hvor mange kom der fra Amager?
Mailsvar fra ansøger: I 2016 var der 1400 om søndagen på Amager på musiktorvet.
M : Børn og unge som opkøbere. Ansøgt beløb: 8.160kr. Sagsnummer: 2018-0041788
Igen i år vil Børne-Kulturpilot projektet, give børn og unge en vigtig stemme i deres eget kulturliv, ved at tage dem med på Aprilfestival som opkøbere. Her skal de se en masse børne- og ungdomsforestillinger, hvorefter de vil indstille og udvælge de forestillinger, som de finder mest egnede, til forskellige kultur institutioner på Amager.
Ansøger: Børne-Kulturpiloterne
Afholdelsesperiode: 20.-22. april
Sted: Solvang Bibliotek, Djursland
Samlet budget: 11.160kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge:
Arbejdsgruppen indstiller et afslag med den begrundelse, at projektet ikke er åbent for alle. Kun en meget snæver målgruppe involveres i projektet.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid
Arbejdsgruppen indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Arbejdsgruppen finder det positivt, at børnene inddrages. Børnene bliver dygtiggjort og anerkendes dertil med et lille honorar.
N: Opstart af Ørestad Skøjte og ishockeyklub. Ansøgt beløb: 48.000kr. Sagsnummer: 2018-0042511
Søndag den 21. januar stiftede en gruppe af spillere og forældre Ørestad Skøjte- og ishockeyklub pga. at Copenhagen Lions blev erklæret konkurs. Klubben allerede i dialog med Københavns Kommune om at få tildelt istid. Klubben har endvidere fået positive tilkendelser fra mere end 100 medlemmer af Copenhagen Lions om, at de ønsker at forsætte i den nye klub. Langt størstedelen er børn der bor i Ørestad, på Islands Brygge eller andre steder på Amager.
Ansøger: Ørestad Skøjte- og ishockeyklub
Afholdelsesperiode: Fra februar 2018 og frem
Sted: Ørestad Skøjtehal, Hannemans Alle 14 A+B
Samlet budget: 48.000kr
Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritod:
Arbejdsgruppen indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Arbejdsgruppen finder det positivt, at forældrene går sammen om at løse udfordringen.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, men stiller som betingelse, at materialerne skal gå til et ligesindet formål, hvis foreningen ophører med at eksistere.
Løsning
At lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger.
Økonomi
Lokaludvalgets bevillinger til de enkelte ansøgere uddeles som underskudsgaranti fra Bydelspuljen.
Videre proces
Beslutning
A: Vedr. ansøgningen Amager Stjerneparade besluttede lokaludvalget at udsætte beslutningen, da lokaludvalget efterspørger et nyt budget fra ansøger, der tager højde for, at støtten gives som underskudsgaranti. Herefter træffes beslutning i forretningsudvalget.
B: Ansøgningen Mindfulness Sport fik afslag under afstemning med den begrundelse, at der mangler forankring til lokale idrætsforeninger, hvilket vil være nødvendigt, hvis projektets ambition er at få flere børn ind i det etablerede foreningsliv.
Følgende stemte for:
Erhardt Franzen, Kresten Thomsen, Ulla Støvelbæk, Peter Hess-Nielsen, Peter Howalt.
Imod: Arne Bjørn Nielsen, Anders Bo Nielsen, Lasse Vogel, Steen Höier, Robert Nielsen, André Just Vedgren.
Undlod: Isak Korn, Ib Wendrup, Berit Bro, Jann Kuusisaari, Niels Balling.
C: Ansøgningen IT camps for seniorer fik tilsagn om støtte på 13.700 kr.
D: Ansøgningen Kvindernes dag fik tilsagn om støtte på 25.000 kr.
E: Ansøgningen Red menneskeliv fik afslag om støtte med den begrundelse, at projektet falder udenfor bydelspuljens formål. En hjertestarter er hverken netværksskabende eller profilerende for bydelen.
F: Ansøgningen Middag på tværs af generationer fik afslag om støtte med den begrundelse, at aktiviteten 150 kr. pr. kuvert vurderes at være en høj pris set ift. formålet - fællesspisning samtidig med, at der ikke er nogen egenbetaling. Målgruppen vurderes endvidere at være for snæver til, at projektet lever op til kriteriet om netværksskabelse.
G: Ansøgningen Amager Majfest fik tilsagn om støtte på 25.000 kr.
H: Ansøgningen Fortæl fik tilsagn om støtte på 30.000 kr.
I: Ansøgningen Udsmykning af tunnel Tucho Brahes Allé fik tilsagn om støtte på 28.950 kr.
J: Ansøgningen Urban skattejagt fik bevilget 45.000 kr.
K: Ansøgningen Miljøkajakken fik tilsagn om støtte på 10.000 kr. med den begrundelse, at lokaludvalget støtter de netværksskabende aktiviteter i projektet.
L: Ansøgningen Puppet Junior Festival 2018 fik tilsagn om støtte på 25.000 kr.
M: Ansøgningen Børn og unge som opkøbere fik under afstemning tilsagn om støtte på 8.160kr.
Følgende stemte for:
Erhardt Franzen, Ulla Støvelbæk, Arne Bjørn Nielsen, Steen Höier, Robert Nielsen, Isak Korn, Ib Wendrup, Berit Bro, Jann Kuusisaari, Niels Balling, André Just Vedgren.
Imod: Peter Howalt, Anders Bo Nielsen, Lasse Vogel, , Kresten Thomsen
Undlod: Peter Hess-Nielsen
N: Ansøgningen Opstart af Ørestad Skøjte og ishockeyklub fik under afstemning tilsagn om støtte på 40.000 kr.
Følgende stemte for:
Kresten Thomsen, Ulla Støvelbæk, Peter Hess-Nielsen, Peter Howalt, Arne Bjørn Nielsen, Anders Bo Nielsen, Lasse Vogel, Steen Höier, André Just Vedgren, Isak Korn, Ib Wendrup, Berit Bro, Jann Kuusisaari, Niels Balling.
Imod: Erhardt Franzen, Robert Nielsen
Undlod: Ingen
O: Ansøgningen Lysvandringer og Kvartersarbejde fik under afstemning støtte på 6.000 kr. (ansøgningen blev omdelt på mødet)
Følgende stemte for:
Erhardt Franzen, Kresten Thomsen, Ulla Støvelbæk, Peter Hess-Nielsen, Peter Howalt, Arne Bjørn Nielsen, Anders Bo Nielsen, Lasse Vogel, Steen Höier, Robert Nielsen, André Just Vedgren, Isak Korn, Ib Wendrup, Berit Bro, Jann Kuusisaari, Niels Balling.
Imod: ingen
Undlod. ingen