Mødedato: 20.01.2009, kl. 18:30

Ansøgning Dans på Bryggen

Ansøgning Dans på Bryggen

Amager Vest Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra Ordinært møde tirsdag den 20. januar 2009

 

 

Åbne punkter

 

10.      Ansøgning Dans på Bryggen

AMV  12/2009

Formanden indstiller til Amager Vest Lokaludvalg

1.       at udvalget drøfter og vedtager sit svar til PanDans og Islands Brygges Kulturhus på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for kultur og fritid.

 

Amager Vest Lokaludvalgs beslutning på mødet den 20. jnuar 2009:

Udvalget vedtog at bevilge 17.500 kr. til åbningsfesten d. 14. februar for Dans på Bryggen, da udvalget i henhold til sine retningslinier ikke kan støtte den del af ansøgningen, der vedrører drift af aktiviteten.

 

PROBLEMSTILLING

PanDans og Islands Brygges Kulturhus ansøgte d. 12. december om 38.000 kr. til afholdelse af 10 danseaftener i Islands Brygges Kulturhus.

 

I løbet af 10 aftener inviteres danseglade amagerkanere indenfor til gratis standard- og latindans, og der vil være instruktion for alle på tværs af niveau og erfaring.

 

Arrangørerne ønsker at skabe opmærksomhed om den nye danseklub med et brag af en åbningsfest d. 14. februar. Herefter følger en fast månedlig aften i løbet af hele 2009.

 

Arbejdsgruppen for Kultur og fritid har behandlet ansøgningen på sit møde d. 7. januar.

 

Arbejdsgruppen for Kultur og fritid er positiv overfor projektet, og vil gerne støtte nye netværksskabende initiativer på Amager. Arbejdsgruppen vurderer imidlertid, at en støtte på det fulde beløb vil have karakter af støtte til drift, hvilket Lokaludvalget ikke støtter.

Arbejdsgruppen indstiller derfor, at Lokaludvalget bevilger 17.500 kr. som tilskud til den store opstartsfest.

 

Hvis der efter den første aften er interesse for danseklubben, er det arbejdsgruppens anbefaling, at de interesserede betaler en form for medlemskontingent.

 

LØSNING

Amager Vest Lokaludvalg drøfter og vedtager sit svar til PanDans og Islands Brygges Kulturhus på baggrund af indstillingen fra Arbejdsgruppen for Kultur og fritid.

 

ØKONOMI

Midlerne anvises fra Amager Vest Lokaludvalg, puljemidler, konto 2140.

Beløb ex. moms:                   17.500 kr.



 

Til top