Beslutning: henvendelse vedr. forlængelse af skolepavillioner i Ørestad Syd
Indstilling
Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget godkender forslag til svar på henvendelse vedr. forlængelse af skolepavilloner i Ørestad Syd på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning og erhverv.
Problemstilling
Grundejerforeningen Ørestad Syd har henvendt sig til lokaludvalget og bedt lokaludvalget om at forholde sig til foreningens henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen og -borgmester vedr. forlængelse af midlertidige skole i Ørestad Syd. (se vedlagte bilag)
Grundejerforeningen har henvendt sig til Teknik- og Miljøforvaltningen, fordi de er utilfredse med, at Københavns Kommune planlægger at lægge beslag på en for lokalområdet vigtig plads endnu mange år ud i fremtiden, og at grundejer ved en forlængelse bør søge fornyet dispensation med dertilhørende nabohøring. Grundejerforeningen henstiller også til Københavns Kommune, at der hurtigst muligt findes en alternativ placering til skolepavillonerne. (se vedlagte bilag)
Forvaltningen har svaret Grundejerforeningen, at det er nødvendigt at etablere midlertidige skoler og institutioner pga. kapacitetsudfordringer og, at man som udgangspunkt vurderer, at det vil være muligt at give dispensation til forlængelse af pavillonerne. (se vedlagte bilag)
Lokaludvalget har i juni 2023 svaret på en henvendelse fra Børne- og Ungdomsforvaltningen om lokaludvalgets bemærkninger til placeringen af den tidlige opstart af skolepavilloner i Ørestad Syd. I den forbindelse svarede lokaludvalget. (se vedlagte bilag)
- en langsigtet plan for skolen
- at udeforholdene for børnehave og skolebørn bør derfor tilpasses .
- at pavillonerne bør udsmykkes
- en bekymring for trafiksikkerheden
- opfordring til at undersøge alternative muligheder for placering af skolen.
- bekymring for de beboere, som i endnu 6 år skal leve uden udsigt til det fri, fordi pavillonerne står klods op af deres vinduer.
Arbejdsgruppens indstilling
Arbejdsgruppen har behandlet sagen og indstiller, at lokaludvalget svarer på henvendelsen fra Grundejerforeningen der henviser til det svar som lokaludvalget gav til Børne- og ungeforvaltningen i juni 2023.
Løsning
At lokaludvalget godkender forslag til svar på henvendelse vedr. forlængelse af skolepavilloner i Ørestad Syd på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning og erhverv.