Mødedato: 19.12.2023, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: vedr. nedsættelse af arbejdsgruppe for borgerinddragelse ifm. høring af kommuneplan

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget udpeger en arbejdsgruppe under lokaludvalget til planlægning af borgerinddragelsesaktiviteter ifm. høring af kommuneplan 2024 på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for fysisk plan og erhverv. 

Problemstilling

Borgerrepræsentationen planlægger udarbejdelsen af en ny kommuneplan i 2024. 

Det forventes, at et udkast til ny kommuneplanen sendes i intern høring fra 15.april - 9.juni 2024, hvor materialet offentliggøres på Økonomiudvalgets dagsorden d.9.april og
i offentlig høring fra 2. september - 27. oktober 2024.

Arbejdsgruppen for fysisk plan og erhverv har behandlet sagen og indstiller oprettelsen af arbejdsgruppe til planlægning af borgerinddragelse m.m. ifm. høring af Kommuneplanen. Til gruppen har Ib Ferdinandsen og Jan Oster meldt sig, men de ønsker at flere lokaludvalgskollegaer deltager. 

Vedr. vedtagelse af kommuneplanstrategi

Økonomiudvalget har d.5.12. behandlet kommuneplanstrategien. Her kan du læse ændringsforslagene fra partierne og alle bilagene inkl. høringssvar og forvaltningens svar på høringssvar herunder om det giver anledning til ændringer (Hvidbogen).   

https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/%C3%98konomiudvalget/m%C3%B8de-05122023/referat/punkt-2#agenda-element-appendices

Amager Vest Lokaludvalgs bemærkninger og respons herpå er noteret som nr. 17 i Hvidbogen.

Løsning

At lokaludvalget udpeger en arbejdsgruppe under lokaludvalget til planlægning af borgerinddragelsesaktiviteter ifm. høring af kommuneplan 2024 på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for fysisk plan og erhverv. 

Videre proces

Arbejdsgruppen vil fremlægge et forslag til borgerinddragelsesaktiviteter og budget primo 2024 til godkendelse i lokaludvalget.

Beslutning

Erhardt Franzen, Ib Ferdinandsen og Jan Oster meldte sig. 

Det blev besluttet, at arbejdet omkring overdækning af Øresundsmotorvejen og Trafikplan Amager vil bidrage til høringssvaret til Kommuneplanstrategien.

Til top