Mødedato: 19.12.2017, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: Gårdhavernes Dag

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget drøfter og træffer beslutning, om lokaludvalgets rolle i Gårdhavernes Dag skal foregå via Miljøpunkt Amager.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder på, at der én gang om året fejres gårdhaverne i København. I første omgang starter de i år 2018 med afholdelse af Gårdhavernes Dag i Sundby og på Indre Nørrebro til foråret. Det er planen, at det skal være et selvbærende årligt event uden kommunens indblanding fra år 2019.

I den forbindelse ønsker Teknik- og Miljøforvaltningen hjælp til at nå ud til gårdlaug og til arbejdet med de grønne gårde til eventet i år 2018. Teknik- og Miljøforvaltningen vender tilbage i starten af 2018 med en nærmere beskrivelse af processen og for at få lokaludvalgets hjælp.

Arbejdsgruppen Fysisk Plan har drøftet sagen og fået præsenteret projektet af projektlederen i Teknik- og Miljøforvaltningen. På den baggrund indstiller Fysisk Plan, at lokaludvalget støtter op om eventet på baggrund af, at der kommer en mere detaljeret plan i starten af år 2018 og med Miljøpunkt Amager som aktør.

Samtidig har lokaludvalget modtaget en orientering om planen for alle miljøaktiviteter i det kommende år og forslag til inddragelse af miljøpunkter og lokaludvalg. Planen ligger som bilag til sagen. Amager Vest Lokaludvalg giver driftsmidler til Miljøpunkt Amager for at få varetaget opgaver i forbindelse med miljø samt projekter med formidling og udvikling af planter og grønne haver som f.eks. Gårdhavernes Dag.

Løsning

- At lokaludvalget træffer beslutning om placering af miljøopgaven.

- At lokaludvalget tager orienteringen om planen for miljøopgaver i år 2018 til efterretning.

Økonomi

Miljøpunkt Amager kan varetage opgaven enten inden for budgettet eller ved ekstra tilskud af midler fra lokaludvalget.

Videre proces

Lokaludvalget hører nærmere fra Teknik- og Miljøforvaltningen i starten af år 2018.

 

Beslutning

Det blev besluttet at afvente et mere konkret udspil til Gårdhavernes dag fra forvaltningen og kontakt til Miljøpunkt Amager. Lokaludvalget afventer et konkret forslag og indstilling fra arbejdsgruppen for fysisk plan, hvorefter sagen tages op i lokaludvalget igen.
Til top