Beslutning: AVLUs indspil til overførselssagen
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget udpeger 3 af følgende sager som indspil til overførselssagen på baggrund af indstilling fra arbejdsgrupperne.
Problemstilling
Arbejdet med indspil til overførselssagen er så småt gået i gang og derfor har sekretariatet anbefalet overfor lokaludvalget, at man udpeger, hvilke sager man ønsker at anbefale overfor borgerepræsentationens budgetparter.
Lokaludvalgets arbejdsgrupper indstiller følgende projekter til overførselssagen:
A. Stofindtagelsesrum
B. Trafiksikkerhed og sikre skoleveje Ørestad Syd
C. Helhedsplan for Kigkurren
D. Udnyttelse af parkeringshus til friareal for skole på Hannemanns Allé
E. Indretning af Amager Boulevard, så cyklister nudges til at bruge Lille Langebro
F. Etablering af badeanlæg Kalvebod (med på KFU’s liste over projekter, der ikke fik penge i budget 20)
G. Forlængelse af badesæson (med på KFU’s liste over projekter, der ikke fik penge i budget 20)
H. Etablering af Det Røde Skur - det resterende beløb til færdiggørelse af anlægsfasen for Artillerivej 69H
I. Opgradering af Byfælleden, Ørestad
H. Ungecenter Amager
Sekretariatet anbefaler, at lokaludvalget prioriterer 3 sager.
Løsning
At lokaludvalget udpeger 3 af følgende sager som indspil til overførselssagen på baggrund af indstilling fra arbejdsgrupperne.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Sekretariatet udarbejder en kort tekst samt et budgetoverslag til hver af de 3 projekter, som sendes ind til borgerrepræsentationens medlemmer.
Beslutning
Det blev besluttet at indstille
A: Stofindtagelsesrum,
C: Helhedsplan for Kigkurren,
D: Udnyttelse af parkeringshus til friiareal for skole på Hannemanns Allé
G: Forlængelse af badesæsonen til prioritering i overførselssagen.