Beslutning: afsættelse af midler til skulderklappet
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget drøfter og tager stilling til, om det også i 2017 vil afsætte puljemidler til at uddele lokaludvalgets pris, Skulderklappet.
Problemstilling
Lokaludvalget besluttede på sit møde d. 15. juni 2010 at indstifte en årlig pris, Skulderklappet på 25.000 kr.
Prisen skal tildeles en modtager, der i særlig grad har bidraget til at skabe netværk imellem
bydelens borgere og dermed også har været med til at gøre Amager Vest til et godt sted at bo for
alle. Prisen skal bruges til at fortsætte det gode arbejde.
Sekretariatet foreslår følgende procedure: Der annonceres for prisen i lokalpressen samt på lokaludvalgets hjemmeside og på de sociale medier. De lokale amagerkanere skal i annoncerne opfordres til at indstille egnede kandidater til prisen. Fristen for at indstille kandidater er søndag d.19.november. Lokaludvalget forbeholder sig dog ret til også selv at indstille kandidater.
På lokaludvalgsmødet d.28. november skal lokaludvalget stemme om de indkomne forslag.
Sekretariatet foreslår, at der afsættes 11.500 kr. til annoncering i lokale medier samt 25.000 kr. til selve prisen.
Løsning
at lokaludvalget drøfter og tager stilling til, om det også i 2017 vil afsætte puljemidler til at uddele lokaludvalgets pris, Skulderklappet.
Økonomi
Indstillingen indebærer, at bydelspuljen belastes med 36.500 kr.
Videre proces
Beslutning
Det blev besluttet, at
- afsætte 30.000 kr. til annoncering af bydelspuljen og skulderklappet
- at afsætte 50.000 kr. til Skulderklap prisen 2017
- at vurdere behovet for nedsættelse af en komité til indstilling af 3 kandidater til modtagelse af Skulderklapprisen på AVLU mødet i november. Alternativt, at lokaludvalget nøjes med at træffe beslutning på december mødet.