Mødedato: 19.08.2014, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Ansøgning: Cykelkursus

Hovedstadens Røde Kors søger støtte til gennemførsel af cykelkurser i efteråret.

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Hovedstadens Røde Kors på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for det sociale område.

Problemstilling

Den 28. juli 2014 søgte Cecilie Herløw på vegne af Hovedstadens Røde Kors om 4.200 kr. i støtte til gennemførelse af cykelkurser hver uge fra slut-august til midt-oktober 2014. Målgruppen er mennesker, der ikke kan cykle og gerne vil lære det, og der forventes 10-14 deltagere pr. gang. Cykelkurserne foregår ved Bondegården i Remiseparken. 

Cykelkurserne er foregår i to dele. Først lærer deltagerne helt praktisk at cykle og dernæst lærer de at begå sig i trafikken. Det er oftest mennesker med udenlandsk baggrund - både mænd og kvinder - der deltager på kurserne. Kurserne har til formål at sætte deltagerne i stand til at klare et arbejde, hvor cykling er påkrævet, at give deltagerne større frihed i hverdagen, sætte dem i stand til at cykle med deres børn, give dem gode oplevelser og motion, udvide deres netværk og deres kendskab til byen - og herigennem at fremme integration og dialog.  

Hovedstadens Røde Kors samarbejder med Partnerskabet i Urbanplanen om rekruttering af deltagere. Kurserne drives af frivillige, og Hovedstadens Røde Kors stiller kontor- og mødefaciliteter samt førstehjælpskurser til rådighed, ligesom Røde Kors selv står for annoncering af kurserne.  

Løsning

Arbejdsgruppen for det sociale område behandlede ansøgningen på sit møde den 6. august 2014 og indstiller, at det ansøgte beløb bevilges.
Cykelkurserne er en nødvendig og populær aktivitet, der medvirker til at deltagerne kan klare sig selv. Desuden finder arbejdsgruppen at der er tale om et meget rimeligt budget.

Økonomi

Arbejdsgruppens indstilling betyder, at beløbet bevilges som underskudsgaranti fra lokaludvalgets puljemidler, område 3707.
Beløb: 4.200 kr.

Beslutning

Indstillingen kom til afstemning:

For: Arne Bjørn Nielsen, Margit Larsen, Robert Nielsen, Isak Korn, Peter Howalt Andersen, Niels Balling, Marianne Falck Orby, Peter Hess-Nielsen, Jann Kuusisaari, Per Klougart Mortensen, Ulla Støvelbæk, Kresten Thomsen, Simon Holm Nielsen, Anders Bo Nielsen, Jann Kjærulff Tietze, André Just Vedgren.

Imod: Ye Tian, Tonni Hyldgaard.

Blank: 0

Med stemmetallet: 16 - 2 - 0 vedtog udvalget således at bevilge 4.200 kr. til projektet.
Til top