Mødedato: 19.08.2014, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Medlemsforslag: Amager Vest Lokaludvalgs holdning til fælleden

Se alle bilag
Amager Vest Lokaludvalg skal tage stilling til sin officielle holdning til Amager Fælled.

Indstilling og beslutning

Formand for Amager Vest Lokaludvalg indstiller
1) At lokaludvalget drøfter og tager stilling til sin officielle holding til Amager Fælled på baggrund af udkastet til en pressemeddelse udarbejdet af havnetunnelgruppen.

Problemstilling

Havnetunnelgruppen havde møde den 5. august hvor trafikforsker Per Houmann var inviteret til at deltage i debatten.

Formålet med mødet var at give de nye medlemmer af lokaludvalget mulighed for at kende til arbejdsgruppens formål og virke. Tovholder André Just Vedgren havde i den forbindelse valgt at invitere trafikforsker Per Houmann til at give en status på havnetunnelprojektet.

Per Houmann fortalte om den principielle linjeføring, der politisk var blevet taget beslutning om at gå videre med. Den valgte linjeføring skærer igennem Amager Fælled og vil med en cut'n cover-metode have stor betydning for Amager Fælleds vilde natur. Selvom der politisk er valgt at gå videre med den linjeføring, er der stadig langt til en realisering af den. Valget betyder blot, at der politisk er blevet bedt om yderligere analyser og konsekvensberegninger af den valgte linjeføring.

Arbejdsgruppen drøftede i den forbindelse de senere års udvikling i og omkring Amager Fælled. Det blev drøftet, at fælleden er konstant truet af forskellige byudviklingsprojektet og at Amager Vest Lokaludvalg har indtil nu ikke vedtaget nogen officielt holdning til den udvikling. 

Havnetunnelgruppen foreslår derfor at Amager Vest Lokaludvalg tager stilling til udviklingen i og omkring Amager Fælled for at få bevaret dens vilde natur så vidt muligt.

Havnetunnelgruppen har udarbejdet et udkast til en pressemeddelse, som vil fungere som lokaludvalgets officielle holdning til fælleden.

Løsning

Havnetunnelgruppen har på sit møde den 5. august 2014 drøftet Amager Fælled, og indstiller en pressemeddelse til vedtagelse i lokaludvalget.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Forslaget kom til afstemning:

For: Margit Larsen, Robert Nielsen, Isak Korn, Peter Howalt Andersen, Niels Balling, Marianne Falck Orby, Peter Hess-Nielsen, Jann Kuusisaari, Per Klougart Mortensen, Ulla Støvelbæk, Kresten Thomsen, Simon Holm Nielsen, Anders Bo Nielsen, Jann Kjærulff Tietze, André Just Vedgren, Jørgen Melskens.

Imod: Ye Tian, Tonni Hyldgaard.

Blank: Arne Bjørn Nielsen.

Med stemmetallet 16 - 2 - 1 vedtog udvalget således udvalgets holdning til Amager Fælled, som beskrevet i pressemeddelelsen.
Til top