Mødedato: 19.08.2014, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Intern Høring: Bardenflethsgade

Se alle bilag
Lokaludvalget skal drøfte og vedtage sit svar vedr. høringen om "Bardenflethsgade".

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller:
1) at Lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar vedr. den interne høring om "Bardenflethsgade" på baggrund af udkastet fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning.

Problemstilling

Startredegørelsen er godkendt af Teknik- og Miljøudvalget den 2. juni 2014.

I forhold til den gældende lokalplan, er der tale om en ændring i anvendelsen, idet erhvervsdelen ændres til boliger, mens muligheden for indretning af kollektive anlæg og institutioner opretholdes. Lokalplanområdet udvides i forhold til den eksisterende, således at den nordlige del af Bardenflethsgade nedlægges og inddrages i lokalplanen.

Projektet skal tilgodese de grundlæggende værdier for Københavns udvikling herunder et mangfoldigt boligtilbud samt et godt hverdagsliv.

Høringsfristen går til den 15. august 2014, men AVLU har efter aftale med sagsbehandleren fået udsættelse til 20. august.

Løsning

Arbejdsgruppen for Fysisk Planlægning har på sit møde den 5. august 2014 behandlet høringen og udarbejdet et udkast til høringssvar.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Udkastet til høringssvaret blev godkendt uden ændringer.
Til top