Mødedato: 19.08.2008, kl. 18:30

Høringssvar Affaldsplan 2012

Høringssvar Affaldsplan 2012

Amager Vest Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra Ordinært møde tirsdag den 19. august 2008

 

 

Åbne punkter

 

8.      Høringssvar Affaldsplan 2012

AMV  92/2008

 

Formanden indstiller til Amager Vest Lokaludvalg

 

  1. at udvalget drøfter og vedtager et høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen på baggrund af forslag fra Arbejdsgruppen for Fysisk Planlægning.

 

Amager Vest Lokaludvalgs beslutning på mødet den 19. august 2008:

Udvalget vedtog at godkende forslaget fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning.

 

 

PROBLEMSTILLING

Affaldsplan 2012 beskriver, hvordan Københavns Kommune i perioden 2008-2012 vil håndtere byens affald. Den overordnede målsætning for Affaldsplan 2012 er at minimere belastningen af miljøet, herunder klimaet, ved bæredygtig håndtering af affald. Samtidig skal det sikres, at borgerne er tilfredse med affalds-håndteringen, og at de gerne vil være med til at gøre en indsats.

 

Affaldsplan 2012 indeholder fem indsatsområder:

 

  1. Mere affaldsforebyggelse og genbrug: Her vil kommunen blandt andet forsøge at ændre borgernes adfærd via blandt andet kampagner og forskellige former for byttebørs for eksempel storskrald og byggeaffald. Målet er en reduktion af affaldsmængden på 10 procent.

 

  1. Øget sortering af affald: Her vil kommunen forsøge at gøre det nemmere for borgere at sortere affald ved blandt andet at lave særskilt indsamling af plast fra husholdninger, økonomiske incitamenter via takster og bøder samt mere tilsyn med erhvervsvirksomheder. Målet er at 34.000 ton af det affald, der ellers ville gå til forbrænding i 2012, bliver sorteret fra til mere egnede behandlingsformer.

 

  1. Et fremtidssikret behandlingssystem: Her vil kommunen blandt andet øge kontrollen på modtageanlæggene samt finde nye og bedre behandlingsmetoder for forskellige former for affald. Kommunen ønsker at kortlægge den nuværende miljøbelastning fra behandlingssystemet.

 

  1. Innovative affaldsløsninger i byens rum: Her vil kommunen undersøge, udvikle og implementere innovative affaldsløsninger i byens gaderum, på private udearealer og på genbrugsstationer. Der skal for eksempel findes bedre affaldsløsninger i gårdrum, forbedret indsamling af gratisaviser, etableres nye genbrugsstationer, afprøves skraldesug til husholdnings- og gadeaffald samt papir. Målet er at påbegynde implementeringen af mindst fem nye affaldsløsninger i byens rum.

 

  1. Udbud af indsamling og behandling af affald: Vha. et udbud ønsker kommunen at forbedre kvalitet, service og borgertilfredshed samt minimere miljøpåvirkningerne fra indsamlings- og transportarbejdet. Målet er at sikre en god overgang fra monopol til konkurrence for kunder, R98's medarbejdere og kommunen.

 

Affaldsplan 2012 er i høring fra 1. juni til 30. august 2008.

 

LØSNING

Amager Vest Lokaludvalg drøfter og vedtager et høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen på baggrund af forslag fra Arbejdsgruppen for Fysisk Planlægning.

 

ØKONOMI
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.



 

Til top