Mødedato: 19.08.2008, kl. 18:30

Klimatopmøde og Amager Vest

Klimatopmøde og Amager Vest

Amager Vest Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra Ordinært møde tirsdag den 19. august 2008

 

 

Åbne punkter

 

5.      Klimatopmøde og Amager Vest

AMV  88/2008

 

Formanden indstiller til Amager Vest Lokaludvalg,

1. Udvalget drøfter og beslutter, hvorvidt der skal iværksættes et initiativ - som foreslået af arbejdsgruppen for fysisk planlægning - i forbindelse med klimatopmødet 2009.

 

Amager Vest Lokaludvalgs beslutning på mødet den 19. august 2008:

Udvalget godkendte - under forudsætning at arbejdsgruppen laver et budget og en projektbeskrivelse for initiativet -, at arbejdsgruppen forsætter  initiativet med henblik på udmøntning.

 

 

PROBLEMSTILLING

Lokaludvalgets arbejdsgruppe for fysisk planlægning har forslået at sætte et initiativ i gang i forbindelse med det forestående topmøde om klima i december 2009.

 

Arbejdsgruppen har bl.a. drøftet ideer som:

- Lån en klimaambassadør: Lokale viser spændende ting i Amager Vest frem for interesserede topmødedeltagere. Det kan være lavenergibyggeri (hvis det findes!), gode transportløsninger, affaldsprojekter, "spareinitiativer" og øvrige kreative løsninger.

- Lån en klimaekspert: Amager Vest-borgere kan "låne" en delegeret fra klimatopmødet (enten officiel eller NGO) og få sparring til en konkret idé eller problemstilling i lokalområdet.

 

Arbejdsgruppen foreslår at lokaludvalget godkender initiativet, under forudsætning at arbejdsgruppen fremlægger et budget og en projektbeskrivelse for udvalget til godkendelse.

 

LØSNING

Amager Vest Lokaludvalg drøfter og beslutter, hvorvidt der skal iværksættes et initiativ - som foreslået af arbejdsgruppen for fysisk planlægning - i forbindelse med klimatopmødet 2009.

 

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.



 

Til top