Beslutning: Høringssvar på revision af Forskrift for indretning og drift af restaurationer
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller:
1) at lokaludvalget drøfter og derefter vedtager høringssvar vedr. Revision af Forskrift for indretning og drift af restaurationer, på baggrund af input fra arbejdsgrupperne Fysisk planlægning samt Kultur og fritid.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen har ved møde den 3. maj 2018 besluttet at sende revision af Forskrift vedr. miljøkrav i forbindelse med indretning og drift af restaurationer i høring.
Indsendelsesfrist for høringssvaret er d. 19. august 2018.
Formålet med revisionen er, at opdatere forskriften og stramme op på de forhold, der i relation til Restaurations- og Nattelivsplanens indsats kan hjælpe til at nedbringe støj- eller lugtgener.
Center for Miljøbeskyttelse peger særligt på fire opmærksomhedspunkter:
•Alle restaurationer, der spiller højere end baggrundsmusik, skal være forsynet med lydsluse.
•Alle restaurationer, der spiller højere end baggrundsmusik skal udarbejde en støjmålerapport samt indregulere, blokere og plombere musikanlæg og lign.
•Restaurationer må ikke spille musik udendørs på offentligt areal udtagen ved en særlig anledning, og da kun efter tilladelse.
•Vinduer og døre skal være lukkede, i perioder hvor driften kan medføre støj- og lugtgener.
Læs hele materialet her: https://blivhoert.kk.dk/hoering/revision-af-forskrift-indretning-og-drift-af-restaurationer
Arbejdsgruppen for Kultur og fritid har ingen bemærkninger til forskriften. Fysisk planlægning og miljø foreslår, at lokaludvalget sender et høringssvar med følgende ordlyd:
Høringssvar fra Amager Vest Lokaludvalg vedr. Revision af Forskrift for indretning og drift af restaurationer
Amager Vest Lokaludvalg takker for at blive hørt vedr. Revision af Forskrift for indretning og drift af restaurationer.
Lokaludvalget anbefaler at fastholde støjpatruljen til også at omfatte en kontrol af øvrige miljøgener i særdeleshed lugt.
Lokaludvalget finder det vigtigt, at reglerne skal håndhæves.
Løsning
Lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar på baggrund af udkastet fra arbejdsgruppen for Fysisk planlægning.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Drøftes på mødet.