Orientering: procedure for fremsættelse af ændringsforslag på lokaludvalgsmøder
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
Lokaludvalget besluttede på sit sidste møde at orientere medlemmerne om procedurerne for fremsættelse af ændringsforslag på lokaludvalgsmøderne.
Nedenstående er et uddrag af lokaludvalgets forretningsorden:
Mødeledelse og sagernes forelæggelse
§ 5. Formanden leder udvalgets møder.
Stk. 2. Ethvert medlem kan ved mødets begyndelse begære ordet til dagsordenen.
Stk. 3. Sagerne behandles i den rækkefølge, som formanden bestemmer. Den i dagsordenen angivne rækkefølge kan fraviges. Udvalget afgør dog, i hvilken rækkefølge sagerne skal behandles, når et medlem fremsætter begæring herom i forbindelse med godkendelsen af dagsordenen.
Stk. 4. En sag, der ikke har været optaget på den udsendte dagsorden, kan ikke behandles, medmindre der er enighed herom, eller sagen ikke tåler opsættelse.
Stk. 5. Formanden træffer bestemmelse om alle spørgsmål vedrørende forhandlingernes ledelse. Ethvert medlem er forpligtet til foreløbigt at rette sig efter formandens afgørelse med hensyn til forståelsen af forretningsordenens bestemmelser. Spørgsmålet kan indbringes for udvalget i det næste møde.
Stk. 6. Formanden formulerer de punkter, om hvilke der skal stemmes.
Stk. 7. Når formanden finder anledning hertil, eller når det begæres af 5 medlemmer, skal det sættes under afstemning, om afslutning af forhandling skal finde sted.
Stk. 8. Ethvert medlem af udvalget kan standse udførelsen af en beslutning vedrørende fordeling af puljemidler til tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i lokalområdet, der er truffet af udvalget, ved på mødet til beslutningsprotokollen at erklære, at medlemmet ønsker sagen indbragt for Borgerrepræsentationen, jf. § 12 i regulativ for Amager Vest Lokaludvalg.
Løsning
at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Økonomi
Indstillingen har økonomiske konsekvenser.
Videre proces