Mødedato: 19.05.2020, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: Bydelspuljen - ansøgninger APRILpuljen

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,

  1. at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger, som fremgår nedenfor.

Problemstilling

A: Paint it forward
Ansøgt beløb: 8.000kr. Sagsnummer: 2020-00
Projektet går ud på at få faciliteret en ordning, hvor almindelige borgere kan donere malingrester til borgere med få midler (f.eks studerende). Borgerne skal aflevere restmaling ved foreningen Tinkertank. Malingen vil derefter blive udleveret til borgere med lav indkomst. Projektet kører i første omgang på testbasis og kan derefter udvides. Formålet er dels at udnytte restmaling som en ressource istedet for affald og dels at få styrket deleøkonomien og dermed fællesskabet blandt forskellige grupper af borgere pså Amager.

 Afholdelsesdato: åben dato

 Ansøger: Lea Arentoft Moltke-Leth

Samlet budget: 10.000kr

 Indstilling fra arbejdsgruppen for Fysisk planlægning og miljø:
Arbejdsgruppen for fysisk planlægning indstiller et tilsagn, da der er tale om et godt genbrugsprojekt, der også kan danne netværk i bydelen. 

 Indstilling fra arbejdsgruppen for Social, omsorg, sundhed, integration og erhverv:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Det er et nytænkende genbrugs projekt. Det vil forhåbentligt kunne udvide netværket, der i forvejen er ved TinkerTank.

 

B: Aktiviteter for børn og kvinder med anden etnisk baggrund 
Ansøgt beløb: 35.000kr. Sagsnummer: 2020-00
Kvinderne og børnene skal opleve nogle kulturhistoriske områder og steder her i Danmark, sammen med deres børn, hvilket de højst sandsynligt ikke har midlerne til på egen hånd.
Formålet med dette projekt kommer primært til at bestå af aktivering af børn og kvinder, samt oprettelsen af en tættere tilknytning til dansk historie og kultur. Det vi gerne vil promovere, er en sund og aktiv hverdag, som mange af disse børn og forældre, desværre ikke oplever i deres dagligdag.

Afholdelsesdato: åben dato

 Ansøger: Foreningen Solsikken Kvindeklub

Samlet budget: 37.000kr

Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Det er et godt initiativ til hjælp for indvandrergrupper, der kan støtte dem til fællesskab med hinanden og til bedre integration og netværk i det danske samfund. Gruppen foreslår imidlertid, at tilsagnet gives med tre forbehold:

  1. Symaskiner og computer skal opbevares i foreningshuset Sundholm 8
  2. Busturene skal annonceres og være åbne for alle
  3. Busturene skal gå til pædagogisk relevante kultursteder i København

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da vi støtter op om de netværksskabende og folkeoplysende aktiviteter.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Social, omsorg, sundhed, integration og erhverv:
Arbejdsgruppen indstiller til videre drøftelse i lokaludvalget.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Fysisk planlægning og miljø:
Arbejdsgruppen indstiller et afslag, da gruppen er bekymret for om projektets målgruppe er for snæver og det inkluderende og netværksskabende element fremgår ikke tydeligt af ansøgningen. Desuden synes arbejdsgruppen, at ansøgningen har karakter af finansiering af driftsudgifter til støtte for en forening.


C: 
Aflyst pga covid19 

Løsning

At lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger.

Økonomi

Lokaludvalgets bevillinger til de enkelte ansøgere uddeles som underskudsgaranti fra Bydelspuljen.

Lokaludvalget har 2 eksterne ansøgninger til april-puljen til behandling til et maksimalt beløb på 43.000 kr. af 2020 midlerne.

Videre proces

Besluttes på mødet.

Beslutning

A: Ansøgningen Paint it forward fik bevilget 8.000 kr.

B: Robert Nielsen forlader mødet under behandlingen af dette punkt.

Ansøgningen Aktiviteter for børn og kvinder med anden etnisk baggrund fik under afstemning bevilget 23.000 kr. med den begrundelse, at lokaludvalget opfordrer ansøger til at undersøge mulighederne for at låne pc'er og symaskiner hos foreninger i lokalområdet. Sekretariatet vil være behjælpelig med at finde frem til de relevante foreninger.

Følgende stemte for: Benjamin Lausten, Marianne Nissen, Andreas Petersen, Erhardt Franzen, Peter Hess-Nielsen, André Vedgren, Uffe Meulengracht, Nick Vikander, Lasse Vogel, Cecilie Kaysen, Kim J. Henriksen, Hanne Schmidt, Mark Gray, Steen Höier.

Imod: Arne Bjørn Nielsen, Anders Bo Nielsen,

Undlod: Jill Petersen, Nete Skøtt, Nick Vikander.

Til top