Mødedato: 19.05.2020, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: Bydelspuljen - ansøgninger MARTSpuljen

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,

  1. at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger, som fremgår nedenfor.

Problemstilling

A: Ansøgningen er trukket tilbage

B: Puppet jr. Festival 2020 
Ansøgt beløb: 25.000kr. Sagsnummer: 2020-0023619
Puppet jr. Festival finder sted i 4 bydele, på 4 forskellige udendørs pladser: festivalens primære virke er 11-14 juni. Det er en dukketeaterfestival med danske og udenlandske forestillinger og workshops. Inden festivalen laver vi pre-events (mini-fetivaler) på de legepladser: bondegården og Øselsgade.

Ansøger: Børnekulturhus Amager

Samlet budget: 131.390kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da projektet inddrager børn og unge på tværs af bydelen.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge:
Arbejdsgruppen er positivt stemt overfor projektet, men vil kun tildele midler til workshops og markedsføring, hvilket skal skrives ind i budgettet.

C: Stemmer fra Amar - fotoudstilling. 
Ansøgt beløb: 40.000kr. Sagsnummer: 2020-0026746
til udviklingen og gennemførelsen af fotoudstillingen Stemmer fra Amar, som skal fremvises på biblioteker, arkiver og kulturhuse fra maj-december i 2020.

Ansøger: Rikke Bianca Colburn og Majken Astrup

Samlet budget: 162.000kr

Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da projektet kan promovere øen.

Arbejdsgruppen har sendt følgende spørgsmål til ansøger:

1. Hvem har rettigheder til billederne efterfølgende?

SVAR fra ansøger:

Tanken var, at billederne efterfølgende skal tilbydes til de biblioteker, arkiver og kulturhuse som har haft udstillingen. Hvis I har et andet forslag, så er vi meget åbne.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Fysisk planlægning og miljø:
Arbejdsgruppen for fysisk planlægning indstiller et tilsagn da projektet profilerer bydelen og når meget bredt ud på hele Amager.

 

D: Ansøgningen er trukket tilbage 

E: TRYK – en samtalerække.
Ansøgt beløb: 19.000kr. Sagsnummer: 2020-0029051

TRYK huses af Polychrome, et nyt centrum for musik, poesi, og kunst

TRYK inviterer til samtaler på tværs af generationer, fag og kunstneriske alliancer

TRYK appellerer til både det kunstfaglige og det lokale publikum

TRYK producerer efter hver samtale en skarpt designet tryksag

TRYK skyder en samtale i gang, og serverer et måltid mad

Ansøger: Polychrome

Samlet budget: 72.500kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Social, omsorg, sundhed, integration og erhverv: 
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, idet vi ser det som netværksskabende og profilerende for bydelen.

Spørgsmål til ansøger:  

1. Hvem skal have de uddelte tryksager.

2. Er tryksagerne gratis?

3. Kan I uddybe nærmere budgetposten Administration?

4. Hvem modtager leje af lokale?

SVAR fra ansøger:
1. Tryksagerne er til det publikum der kommer til samtalerækkerne, samt andet publikum der kommer til Polychrome ved andre lejligheder – koncerter, residencies, andre events, mv.

2. De er ikke gratis. Vi har tidligere haft held med en pris på omkring 20,- eller 50,-afhængig af størrelse og oplag, hvilket betyder at tryksagen ikke er en tag-og-smid-væk-brochure, men billig nok til at alle kan være med. 

3. Administrationsposten dækker blandt andet det organisationsarbejde der er forbundet med koordinering af inviterede kunstnere og forfattere samt kokke, booking af rejser og hotel, klargøring af lokale, oprydning&rengøring, samt især aflønning af moderatorer der kan introducere og afslutte samtalerne.  

4. Huslejen udbetales til undertegnede og Jason Dungan som er ejere af huset og forventes at være ca. 250,- pr event, et beløb der dækker samtalerækkens omkostninger i form af varme, el, og andet forbrug både i køkkenet og i butikslokalet.  

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge: 
Arbejdsgruppen indstiller et afslag, da arrangementerne er af foredrags-karakter og ikke lægger op til netværk.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid: 
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da projektet både er promoverende for bydelen og netværksskabende. Gruppen har en forhåbning om, at AVLUs logo kommer på alle tryksager.

 

F: Hygge- byggekontor
Ansøgt beløb: 45.000kr. Sagsnummer: 2020-0031015
Opstilling af et Hygge-bygge kontor i form af en campingvogn, skurvogn eller lignende. Kontoret skal fungere som et midlertidigt mødested, med gratis tilbud til beboere i området omkring Hørgårdens byhave. Kontoret skal indrettes til et trygt rum, hvor man kan møde sine naboer og tage del i arbejdet med at skabe gode rammer for fællesskab og brug af Hørgårdens byhave.

Ansøger: Støtteforeningen UPS

Samlet budget: 66.000kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge:
Arbejdsgruppen er positivt stemt overfor projektet men har følgende spørgsmål til ansøger:

1. Hvad skal der ske med vognen til 35.000 efter endt projekt?

2. Er der allerede en aftale i hus om, at vognen må stilles op der?

3. Hvorfor bidrager de involverede aktører som Helhedsplanen, Partnerskabet mfl. Ikke med midler til projektet?

SVAR fra ansøger:
1. Mit håb er som udgangspunkt, at projektet bliver forlænget. Skulle projektet ophøre, forestiller jeg mig, at vognen kan fortsætte med at blive brugt i kommende projekter i lokalområdet i forbindelse med bl.a. boligsociale aktiviteter, klimasikring samt de øvrige initiativer i den kommende tid i området Hørgården. Sidst skal det siges, at det ansøgte beløb, på 35.000 kr.  til indkøb af vogn, er et højt sat estimat.

2. Hørgårdens bestyrelse har godkendt opstilling og vognen.

3. Hørgården ligger udenfor Amagerbro helhedsplan, og jeg har derfor ikke søgt om støtte derfra. Partnerskabet støtter projektet med timer til fortsættelse af et pigeprojekt og bidrag til div. aktiviteter.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da projektet er et gratis fritidstilbud for hele lokalområdet.

Gruppen har sendt følgende spørgsmål til ansøger:

1. Hvad sker det med vognen efter projektet?

SVAR – se ovenfor.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Fysisk planlægning og miljø:
Arbejdsgruppen for fysisk planlægning indstiller tilsagn, da projektet understøtter fællesskab i bydelen og er åbent for alle. Tilsagnet gives under forudsætning af at redskaber og vogn ikke anvendes til privat brug, og at disse overgår til Partnerskabet i Urbanplanen i det tilfælde, at foreningen skulle ophøre med at eksistere.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Social, omsorg, sundhed, integration og erhverv:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, idet vi ser det som fremmende for dialog mellem borgere i bydelen og netværksskabende.

Spørgsmål til ansøger:

1. Hvad sker med skurvogn bagefter? Hvem skal overtage den?

SVAR: se ovenfor

 

G: Ansøgningen er trukket tilbage

 

H: Amager revyen 2020
Ansøgt beløb: 57.330kr. Sagsnummer: 2020-0031938
Vi er stadig en ny revy på Amager der er i gang med at skabe os et navn og genkendelse hos publikum. Vores mål er at genskabe en revytraditionen på Amager, som desværre har ligget stille i alt for mange år. Revyen henvender sig til alle aldre og spiller på det lokale storbysteater Teater PLAY. Revyen har spillested i øst men dækker hele Amager i både tekster og pr. Vores tekster er ikke kun lokale men kommer hele verden rundt. 


Ansøger: 
Amager revyen og Teater Play

Samlet budget: 344.820kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller et afslag, da Teater Play ligger øst i Amager Øst, altså langt fra grænsen mellem bydelene: Den lokale forankring mangler, selv om tekster og pr også dækker vest.

I: En filmisk aften til havs
Ansøgt beløb: 20.000kr. Sagsnummer: 2020- 0044016
Med denne event vil vi skabe en ekstraordinær kulturoplevelse, der

åbner op for Københavns havn, som byrum og viser mulighederne for

de fantastiske havneområder. Derudover ønsker vi at skabe en event

der skal både vise udfordringer samt løsninger ved den enorme

plastikforurening der er i verdenshavene.

Ansøger: Copenhagen Short Film Festival og GoBoat

Samlet budget: 70.500kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Fysisk planlægning og miljø:
Arbejdsgruppen for fysisk planlægning indstiller afslag med den begrundelse, at projektet vurderes at være meget dyrt set ift. tilbuddet om 3 timers underholdning for 60-80 mennesker.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller et afslag, da projektet mangler lokal forankring.

 

J: Plantekasser og jordnørderi
Ansøgt beløb: 27.500kr. Sagsnummer: 2020- 0044022
Vores projekt ”Plantekasser og jordnørderi i Byhaven på Sundholm”, som I har givet støttetilsagn til, har desværre ikke fået støtte fra Nordeafonden, som vi håbede ville medfinansiere projektet. Vi håber I vil være med til at støtte sidste del af projektet, og søger derfor 27.500 kr. til dette.

Ansøger: Foreningen Byhaven på sudnholm

Samlet budget: 84.500kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Fysisk planlægning og Miljø:
Arbejdsgruppen for fysisk planlægning indstiller et tilsagn med den begrundelse, at projektet understøtter lokaludvalgets grønne dagsorden og desuden skaber rammerne for netværksskabelse mellem udsatte borgere, frivillige og naboer i området.


Indstilling fra arbejdsgruppen for Social, omsorg, sundhed, integration og erhverv:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn. , da vi finder at Byhaven er netværksskabende: Et sted der fremmer dialog og aktiv deltagelse mellem borgerne.

 

K: Grundlovsdag 2020
Ansøgt beløb:   24.500 kr. Sagsnummer: 2020- 0044032
Grundlovsdag fejres med demokratisk debat om Sundholms Fremtid. Formålet er at skabe opbakning til en samlet udviklingsplan for Sundholmsområdet, som foreslået af lokaludvalget. Projektet skal profilere Sundholm og skabe dialog, demokrati, borgerdeltagelse og netværk.

Ansøger: Foreningshuset Sundholm 8

Samlet budget:    31.500kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Fysisk planlægning og miljø
Arbejdsgruppen for fysisk planlægning indstiller et tilsagn med den begrundelse, at projektet netværk og debat om en af bydelens centrale områder. Debatemnet er desuden et tema som er på lokaludvalgets dagsorden.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Social, omsorg, sundhed, integration og erhverv:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da projektet er netværksskabende og fremmende for dialog, demokrati og borgerdeltagelse.

 

L: Ansøgningen er trukket tilbage

 

M: Byhaver i Havnestaden
Ansøgt beløb: 23.000kr. Sagsnummer: 2020- 0044077
Formålet er, at der etableres byhaver i Havnestaden. Ønsket er, at der skal opstår et socialt fællesskab omkring disse haver. Det skal blive et grønt og attraktivt sted at opholde sig, et sted hvor man kan mødes med andre om en fælles aktivitet. Også beboere, der ikke er med i foreningen vil blive inddraget i aktiviteterne omkring haverner. Nabofællesskabet vil blive beriget og styrket.

Ansøger: Foreningen Byhaver i Havnestaden Islands Brygge

Samlet budget: 34.000kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Fysisk planlægning og miljø:
Arbejdsgruppen for fysisk planlægning indstiller et tilsagn, da projektet på et netværksskabende og understøtter lokaludvalgets dagsorden om en grøn by og større biodiversitet.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Social, omsorg, sundhed, integration og erhverv:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, idet vi ser projektet som netværksdannende og fremmer borgerdeltagelse i et miljø uden så mange sociale omdrejningspunkter og traditioner.

N: Sommer på stranden 2020. 
Ansøgt beløb: 50.000kr. Sagsnummer: 2020-
 0044082
I samarbejde med Dansk hulebyg vil vi binde vores kulturprojekter i Urbanplanen, på stranden og kulturhavn sammen. Vi arbejder med at gøre børn til kulturskabere og samtidig præsentere dem for kunst og kreative processer. Denne sommer arbejder vi med et tydeligt fokus på naturen i Danmark som kunstnerisk inspiration.

 Ansøger: Børnekulturhus Ama’r

Samlet budget: 372.300kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da det er et fritidstilbud til alle Amagers børn, der kan mødes på kryds og tværs.

Gruppen sender følgende spørgsmål til ansøger:

1. Er det gratis at deltage?

SVAR fra ansøger:

Ja, det er gratis at deltage.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da projektet som altid tilbyder aktiviteter for børn i høj kvalitet.

O: ANSØGER HAR TRUKKET ANSØGNINGEN. 

 

Løsning

At lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger.

 

Økonomi

Lokaludvalgets bevillinger til de enkelte ansøgere uddeles som underskudsgaranti fra Bydelspuljen.

Lokaludvalget skal på sit møde den 24. marts 2020 behandle 10 eksterne ansøgninger til et maksimalt beløb på 336.330 kr. af 2020 midlerne. 

Videre proces

 

Beslutning

B: Ansøgningen Puppet jr. Festival 2020 fik under afstemning bevilget 25.000 kr.

Følgende stemte for: Benjamin Lausten, Marianne Nissen, Andreas Petersen, Jill Petersen, Nete Skøtt, Erhardt Franzen, Peter Hess-Nielsen, Robert Nielsen, André Vedgren, Anders Bo Nielsen, Uffe Meulengracht, Nick Vikander, Lasse Vogel, Cecilie Kaysen, Kim J. Henriksen, Hanne Schmidt, Mark Gray.

Imod: Arne Bjørn Nielsen,

Undlod: ingen

C: Ansøgningen Stemmer fra Amar - fotoudstilling fik tilsagn om støtte på 40.000 kr. 

E: Ansøgningen TRYK – en samtalerække fik under afstemning tilsagn om støtte på 19.000 kr. 

Følgende stemte for: Benjamin Lausten, Andreas Petersen, Jill Petersen, Erhardt Franzen, Arne Bjørn Nielsen, Peter Hess-Nielsen, Uffe Meulengracht, Nick Vikander, Lasse Vogel, Cecilie Kaysen, Kim J. Henriksen, Hanne Schmidt, Mark Gray

Imod: Marianne Nissen, Robert Nielsen, Anders Bo Nielsen,

Undlod: Nete Skøtt, André Vedgren,

F: Ansøgningen Hygge- byggekontor fik bevilget 45.000 kr. 

H: Amager revyen 2020 - ansøgningen er trukket tilbage

I: Steen Höier deltager i mødet fra behandlingen af dette punkt.

Ansøgningen En filmisk aften til havs fik afslag med den begrundelse, at projektet vurderes at være meget dyrt set ift. tilbuddet om 3 timers underholdning for 60-80 mennesker.

J: Ansøgningen Plantekasser og jordnørderi fik bevilget 27.500 kr.

K: Ansøgningen Grundlovsdag 2020 fik bevilget 24.500 kr.

M: Ansøgningen Byhaver i Havnestaden fik bevilget 23.000 kr. under forudsætning af, at projektet godkendes af grundejerforeningen.

N: Ansøgningen Sommer på stranden 2020 fik under afstemning bevilget 50.000 kr.

Følgende stemte for: Benjamin Lausten, Marianne Nissen, Andreas Petersen, Jill Petersen, Nete Skøtt, Erhardt Franzen, Arne Bjørn Nielsen, Peter Hess-Nielsen, André Vedgren, Anders Bo Nielsen, Uffe Meulengracht, Nick VIkander, Lasse Vogel, Cecilie Kaysen, Kim J. Henriksen, Hanne Schmidt, Mark Gray, Steen Höier.

Imod: Robert Nielsen

Undlod: ingen

Til top