Mødedato: 19.05.2015, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8
Høring: Kommuneplantillæg for almene boliger
Se alle bilag
Til top
Lokaludvalget skal drøfte og vedtage sit svar vedr. høring om kommuneplantillæg om almene boliger.
Indstilling og beslutning
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit høringssvar vedr. almene boliger på baggrund af udkast fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning.
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit høringssvar vedr. almene boliger på baggrund af udkast fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning.
Problemstilling
Det er væsentligt for sammenhængskraften i samfundet, at byerne etableres og udvikles på et socialt bæredygtigt grundlag, så byens sociale grupper ikke bor adskilt fra hinanden. Det forudsætter, at eksisterende bykvarterer såvel som nye byområder rummer en blanding af forskellige boligtyper, så de kan tiltrække en bred kreds af beboere. På den baggrund vedtog Folketinget den 26. februar 2015 lov om ændring af lov om planlægning og lov om almene boliger m.v. (blandet boligsammensætning), der giver kommunerne bedre muligheder for at udvikle byer med en blandet boligsammensætning.
Med loven ændres lov om planlægning, så kommunalbestyrelsen gives mulighed for at fastsætte krav om op til 25 pct. almene boliger i forbindelse med lokalplanlægningen for nye boligområder. Kommuneplanen fastsætter rammer for indholdet af lokalplanlægningen for alle arealer i kommunen, bl.a. med hensyn til fordeling af bebyggelse efter art og anvendelsesformål.
For at der i en lokalplan kan stilles krav om almene boliger, skal der med kommuneplanen være vedtaget retningslinjer herfor.
Forslaget er i høring til d. 7. juni 2015.

Løsning
Arbejdsgruppen for fysisk planlægning har behandlet høringen på sit møde den 5. maj og udarbejdet et udkast til svar.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Lokaludvalget ønskede at tilføje et afsnit om, at de almene boliger skal spredes indenfor fx et lokalplansområde, for at modvirke fortætninger af de almene boliger.
Herefter blev høringssvaret godkendt.
Herefter blev høringssvaret godkendt.