Forespørgsel fra arbejdsgruppen for fysisk plan vedr. Amager Fælled
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller:
1) at lokaludvalget beslutter om arbejdsgruppen for fysisk planlægning skal bemyndiges til at udrede kortfattet rapport vedr. Amager Fælleds fremtidige udviklingsplaner.
Problemstilling
På arbejdsgruppen mødet for fysisk planlægning den 5. april 2016 blev det drøftet hvorledes lokaludvalget skal forholde sig til de mange forskellige tiltag og udviklingsplaner vedr. Amager Fælleds fremtid. Der var enighed om, at lokaludvalget bør indgå i samarbejder og være i dialog med de forskellige interessenter og parter, for at sikre mest mulig indflydelse og inddragelse i de fremtidige planer for Fælleden.
Arbejdsgruppen for fysisk planlægning mener, at det være formålstjenligt at få et overblik over de mange tiltag, holdninger og udviklingsplaner for Amager Fælled.
Arbejdsgruppen foreslår på denne baggrund, at gruppen af Amager Vest lokaludvalg bemyndiges til at lave en kortfattet rapport med det formål, at samle de mange synspunkter og tiltag, der er om bevarelse og anvendelse af Amager Fælled i fremtiden. Rapporten skal være med til at gøre det mere gennemsigtigt og struktureret for Amager Vest Lokaludvalg at forholde sig til fælledspørgsmålet med grad af overblik.
Løsning
Lokaludvalget beslutter om arbejdsgruppen for fysisk planlægning skal bemyndiges til at udarbejde en kortfattet rapport vedr. Amager Fælleds fremtidige udviklingsplaner.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Drøftes på mødet.