Medlemsforslag: henvendelse til Børne- og Ungdomsudvalget vedr. skolekapaciteten i bydelen
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til arbejdsgruppen.
Problemstilling
Arbejdsgruppen for børn og unge er bekymret for kapaciteten på bydelens skoler. Både for den nuværende situation for bl.a. Amager Fælled Skole og Skolen på Islands Brygge, som har fået tilbygget flere spor, der allerede er fuldt udnyttede, og set i lyset af perspektiverne for de mange fysiske udviklingsprojekter i Amager Vest - eksempelvis boligbyggeri på Faste Batteri.
Ifølge Børne- og Ungdomsforvaltningens behovsprognose for Skole og Fritidstilbud udarbejdet i 2015 (opdateret prognose forventes i juni 2016) vil der i 2024 mangle seks spor på Amager. Prognosen baseres på tal fra Økonomiforvaltningen og inddrager tal fra anlægsprojekter. Det tager typisk fem år fra det bliver besluttet at opføre en ny skole, til den kan tages i brug.
Arbejdsgruppen foreslår, at lokaludvalget retter henvendelse til Borgerrepræsentationens Børne- og Ungdomsudvalg for at understrege problematikken og opfordre til, at der udarbejdes en helhedsplan for skolekapacitet og skoledistrikter i Amager Vest.
Løsning
Lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til arbejdsgruppen for børn og unge.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Der var en enkelt rettelser til brevet: Ørestaden skal ændres til Ørestad.
Lokaludvalget besluttede at sende brevet til politikerne i BR samt en pressemeddelelse til Amager Bladet, Ørestad Avis og Bryggebladet.