Mødedato: 19.04.2016, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Medlemsforslag - indstiftelse af Forskønnelsespris i Amager Vest

Se alle bilag
Robert Nielsen stiller forslag om indstiftelse af forskønnelsepris i Amager Vest og afsættelse af puljemidler til uddeling af prisen.

Indstilling

 

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller:
1) at lokaludvalget drøfter og beslutter, om en ny forskønnelsespris skal indstiftes på baggrund af medlemsforslaget fra Robert Nielsen.

 

Problemstilling

På et møde den 19. januar 2016 i Amager Vest Lokaludvalg blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe til udvikling af en forskønnelsespris for Amager Vest. Amager Vest Lokaludvalg har udtrykt ønske om etableringen af en forskønnelsespris, der kan supplere den nuværende facadepris.

Indstiftelsen af prisen vil være et forsøg på at samle og synliggøre Amager Vest og vil danne nye veje for samarbejde, inspiration og ikke mindst god omtale af bydelen.

Formål:
Formålet med prisen er, at opfordre og inspirere borgere i Amager Vest til at forskønne deres egne fælles områder, byrum, legeplads og facader. Foruden at skabe grobund for, at borgerne aktivt er med til at forme deres lokalområde til det bedre og derigennem øge ejerskab, afstedkommer prisen også gode muligheder for at skabe mere opmærksomhed om Amager Vest og i den grad også om lokaludvalgets arbejde.

Koncept
Prisen gives til mindre byrumsprojekter eller facader i Amager Vest, som tydeligt har ændret et byrum, plads eller areal til det bedre. Prisen tilgodeser projekter, som samler folk, skaber bedre naboskab, inspirerer, forskønner området eller inviterer til ophold. Arealet skal være offentligt tilgængeligt og gerne synligt fra gaden. Vinderprojektet støttes med 10.000 kr.

Vinderforslag sendes til et udvalgt bedømmelsespanel bestående af 4-5 medlemmer fra fysisk plan gruppen.

Løsning

Lokaludvalget drøfter og vedtager om prisen skal indstiftes.

Økonomi

Beløbet bevilges fra lokaludvalgets puljemidler, område 3707. Ansøgt beløb: 17.450 kr.

Videre proces

Lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Robert Nielsen.

 

Beslutning

Lokaludvalget besluttede at indstifte den ny forskønnelsespris, dog med den ændring, at det er Lokaludvalget og ikke arbejdsgruppen, der beslutter, hvem prisen skal gå til.

Lokaludvalget besluttede desuden at bevilge et samlet beløb på 23.500 kr. til projektet således, at der også er penge en annonce i Amager Bladet.

Til top