Beslutning: Eksterne ansøgninger til bydelspuljen marts
Indstilling
Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppen for Bydelspuljens indstillinger, som fremgår nedenfor.
Problemstilling
Siden arbejdsgruppen for bydelspuljen har evalueret de indkomne ansøgninger, er to indsendte ansøgninger blevet trukket tilbage. Yderligere fire ansøgninger der var indsendt på dagen for fristen, var blevet sorteret forkert, og er derfor ikke blevet behandlet af arbejdsgruppen. Derfor skal Lokaludvalget drøfte ansøgningerne fra G til I på lokaludvalgsmødet.
A: Buster i naturen
Ansøgt beløb: 150.000 kr. Sagsnummer: 2024-0072008
Vi søger støtte til at forsætte BUSTER I NATUREN. Vi oplevede i 2023, hvordan familier, der ikke normalt bruger naturen, blev aktiveret gennem filmvisninger og workshops. Ambitionen er at nå en endnu bredere målgruppe og gennem vores aktiviteter give dem mod på at bevæge sig ud i naturen på egen hånd og udvikle nye praksisser, som de tager med sig i hverdagens liv på stenbroen.
Afholdelsesdato: 21.-24. september
Ansøger: BUSTER film festival
Samlet budget: 2.286.880 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Puljearbejdsgruppen indstiller til et tilsagn. Arbejdsgruppen bemærker at projektet tilbyder målgruppen kreativt input og at projektet lever op til puljens kriterier om frivillighed, aktiv deltagelse og skaber grundlag for netværk og samarbejde mellem bydelens aktører og borgere.
B: Opera på Legepladsen
Ansøgt beløb: 20.000 kr. Sagsnummer: 2024-0071901
Opera på Legepladsen retter sig nu i 2024, på utallige opfordringer, mod 4 nye bydele i Københavns Kommune, hvis legepladser skal forskønnes med storslået opera-dramatik på allerhøjeste niveau. Vi møder børnene i øjenhøjde og tilbyder et inkluderende musikalsk fællesskab på tværs af alle skel på den lokale legeplads med plads til dialog og spørgsmål.
Afholdelsesdato: 10. august -29. september
Ansøger: Foreningen Opera for Tiden
Samlet budget: 225.600 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Puljearbejdsgruppen indstiller til et tilsagn. Arbejdsgruppen bemærker, at projektet er nyskabende og et godt initiativ for målgruppen.
C: Kvinder og børn ind i fællesskabet
Ansøgt beløb: 34.000 kr. Sagsnummer: 2024-0071921
Vi har to forskellige aktiviteter for kvinder og børn. Den første aktivitet er ”Bevægelse i Sundholm 8”, hvor vi bliver instrueret i yoga, hører tre foredrag om sund livsstil og spiser sund mad sammen.
Den anden aktivitet er ”Bevægelse på Amager”, hvor vi tager på udflugter til lokale steder på Amager fx Amager Strandpark, Amager Museum og Amager Fælled.
Afholdelsesdato: 18. april til 19. december
Ansøger: Solsikkeklubben
Samlet budget: 36.000 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Puljearbejdsgruppen indstiller til et tilsagn. Arbejdsgruppen bemærker, at det er et vigtigt aktivitetstilbud for en udsat målgruppe, og at projektet drives af frivillige ildsjæle og tilbyder aktiv deltagelse for deltagerne.
D: Håbets koloni – En beboelig performanceinstallation om håb i en håbløs tid
Ansøgt beløb: 50.000 kr. Sagsnummer: 2024-0071934
I en tid, som kan opleves som værende håbløs, vil vi på ZeBU undersøge, skabe og formidle håb gennem kunstneriske workshops, og produktion af den professionelle installationsforestilling Håbets koloni for, af og med børn.
Afholdelsesdato: 15. august 2024 - 30. juni 2025
Ansøger: Teater ZeBU (Børneborgerscene)
Samlet budget: 1.530.672 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Puljearbejdsgruppen indstiller til et tilsagn. Arbejdsgruppen bemærker, at det er et nyskabende projekt der med aktiv deltagelse skaber grobund for netværks på tværs af målgrupper.
E: Åbent Hus 2024 på FABRIKKEN
Ansøgt beløb: 25.000 kr. Sagsnummer: 2024-0071956
Åbent Hus på FABRIKKEN er en årligt tilbagevendende begivenhed og en stolt tradition, hvor vi åbner dørene for naboer, lokale og kunstinteresserede for at vise ’kunstens maskinrum.’ Her kan man besøge kunstnere i deres atelierer, opleve performances, deltage i børneworkshops og samtaler – denne gang med Regenerative praksisser som omdrejningspunkt.
Afholdelsesdato: 25. maj
Ansøger: Fonden FABRIKKEN for Kunst og Design
Samlet budget: 175.500 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Puljearbejdsgruppen indstiller til et tilsagn. Arbejdsgruppen bemærker, at det er et åbent og netværksskabende kulturtilbud, der inkluderer og samler lokale borgere.
F: Amager Litteraturfestival 2024
Ansøgt beløb: 35.000 kr. Sagsnummer: 2024-0071971
Vi håber i 2024 at kunne gennemføre Amager Litteraturfestival for 4. gang, hvor litteraturinteresserede i alle aldre møder både etablerede og nye forfatternavne.
Vores mål er at bringe spændende litteraturoplevelser til lokalområdet, og styrke det lokale Amager-dna. Vi ønsker samtidig at skabe nye rammer for kulturoplevelser med scener i mange formater.
Afholdelsesdato: 25. maj
Ansøger: Planlægningsgruppen Amager Litteraturfestival
Samlet budget: 123.500 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Puljearbejdsgruppen indstiller til et tilsagn. Arbejdsgruppen bemærker, at det er et projekt, som er netværksskabende i bred kulturel forstand på tværs af bydelene på Amager og tilbyder aktiv deltagelse for borgerne.
G: AMAGER REVYEN 2024 – ’Alle før en’
Ansøgt beløb: 45.000 kr. Sagsnummer: 2024-0092418
Amager Revyens mål er at tilbyde alle Ama’rkanere en sjov og kulturel oplevelse, med høj kvalitet i både udførelse og indhold. Vi er netop blevet optaget i RevyDanmark som er den samlende portal for professionelle revyer i dk. Målet er at sætte Amager godt og grundigt på Danmarkskortet.
Afholdelsesdato: 25. april – 8. juni 2024
Ansøger: Amager Revyen I/S
Samlet budget: 774.332 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Ikke behandlet i arbejdsgruppen for bydelspuljen. Indstilles til drøftelse på Lokaludvalgsmødet.
H: Kunst på Barsel
Ansøgt beløb: 30.000 kr. Sagsnummer: 2024-0092506
KpB er et ugentligt, gratis kulturtilbud til forældre på barsel i babyvenlige omgivelser. I marts og april ønsker vi at besøge CKMS og Simian, og her få intro af kuratorne og udstillingslederne, og samtale om det vi oplever. Udstillingen på CKMS handler om transkønnethed, barndom og psykiatri. KpB er frivilligt drevet.
Afholdelsesdato: 21. marts-25. april
Ansøger: Kunst på Barsel
Samlet budget: 30.000 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Ikke behandlet i arbejdsgruppen for bydelspuljen. Indstilles til drøftelse på Lokaludvalgsmødet.
F: Jazz Out South - en samlende mini-festival i Ørestad Syd
Ansøgt beløb: 20.000 kr. Sagsnummer: 2024-0092553
Jazz Out South sigter mod at skabe kulturelle fællesskaber i Ørestad Syd gennem høj kvalitet musikoplevelser, der forener beboere og samarbejdspartnere. I en digital tidsalder ønsker vi at styrke det lokale fællesskab ved at tilbyde livekoncerter. Koncerterne vil finde sted over to dage ved “La Boulangerie” / “The Spot” og Skovrummet.
Afholdelsesdato: 6. juli - 7. juli
Ansøger: VITAURUM ApS,
Samlet budget: 80.500 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Ikke behandlet i arbejdsgruppen for bydelspuljen. Indstilles til drøftelse på Lokaludvalgsmødet.
I: BIG BANG festival 2024
Ansøgt beløb: 55.000 kr. Sagsnummer: 2024-0071971
BIG BANG festival er en lokal Ama’r-version af en international familiefestival, der fejrer musik og lyd i alle mulige afskygninger. Med festivalen som en samlende ramme præsenterer vi danske og udenlandske forestillinger og koncerter af høj kvalitet og krydrer med workshops og lydoplevelser, som de deltagende kan opleve i eget tempo. Derudover er der tilbud til skoler, forløb for børn, der har lyst til at være medarrangører og børn der optræder sammen med professionelle voksne.
Afholdelsesdato: 1. august – 2. september 2024
Ansøger: Børnekulturhus Ama’r
Samlet budget: 518.000 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Ikke behandlet i arbejdsgruppen for bydelspuljen. Indstilles til drøftelse på Lokaludvalgsmødet.
Løsning
At lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger.
Økonomi
Lokaludvalgets bevillinger til de enkelte ansøgere uddeles som underskudsgaranti fra Bydelspuljen.
Lokaludvalget har 10 eksterne ansøgninger til behandling til et maksimalt beløb på 464.000 kr. af 2024 puljemidlerne.
Beslutning
A: Ansøgningen Buster i naturen fik under afstemning bevilget 150.000 kr.
Følgende stemte for: Jan Schumann, Erhardt Franzen, Anne-Sofie Thomsen, Uffe Meulengracht, Hanne Schmidt, Helga Mark, John Hansen, Mark Gray, Robert Nielsen, Ib Ferdinandsen, Jan Oster, Christian Eggert, Kresten Thomsen
Imod: Chris Hvid, Annelee Valino, Jesper Schou Hansen, Peter Hjorth,
Undlod: Erik Vittrup, Arne Bjørn Nielsen,
B: Ansøgningen Opera på Legepladsen fik bevilget 20.000 kr.
Annelee Valino og Peter Hjorth var imod bevillingen.
C: Ansøgningen Kvinder og børn ind i fællesskabet fik bevilget 34.000 kr.
D: Ansøgningen Håbets koloni – En beboelig performanceinstallation om håb i en håbløs tid fik bevilget 50.000 kr.
Annelee Valino og Peter Hjorth var imod bevillingen.
E: Ansøgningen Åbent Hus 2024 på FABRIKKEN fik bevilget 25.000 kr.
F: Ansøgningen Amager Litteraturfestival 2024 fik bevilget 35.000 kr.
G: Ansøgningen AMAGER REVYEN 2024 – ’Alle før en’ fik under afstemning bevilget 45.000 kr.
Følgende stemte for: Jan Schumann, Erhardt Franzen, Anne-Sofie Thomsen, Uffe Meulengracht, Chris Hvid, Hanne Schmidt, Helga Mark, Erik Vittrup, John Hansen, Mark Gray, Robert Nielsen, Jesper Schou Hansen, Arne Bjørn Nielsen, Ib Ferdinandsen, Jan Oster, Christian Eggert, Peter Hjorth, Kresten Thomsen
Imod: Annelee Valino,
Undlod: ingen
H: Ansøgningen Kunst på Barsel fik under afstemning afslag med den begrundelse, at projektet vurderes ikke i tilstrækkelig grad at være målrettet borgere i Amager Vest.
Følgende stemte for: Erik Vittrup, Mark Gray, Arne Bjørn Nielsen,
Imod: Erhardt Franzen, Chris Hvid, Annelee Valino, John Hansen, Robert Nielsen, Jesper Schou Hansen, Ib Ferdinandsen, Jan Oster, Peter Hjorth, Kresten Thomsen
Undlod: Jan Schumann, Anne-Sofie Thomsen, Uffe Meulengracht, Hanne Schmidt, Helga Mark, Christian Eggert,
F: Ansøgningen Jazz Out South - en samlende mini-festival i Ørestad Syd fik under afstemning bevilget 20.000 kr. med den begrundelse, at projektet understøtter behovet for byliv og fælles aktiviteter i en ny bydel, der hver dag arbejder for at etablere en lokal identitet. Lokaludvalget lagde desuden vægt på ambitionen om lokal forankring af projektet.
Følgende stemte for: Jan Schumann, Anne-Sofie Thomsen, Uffe Meulengracht, Chris Hvid, Hanne Schmidt, Helga Mark, Erik Vittrup, John Hansen, Mark Gray, Jesper Schou Hansen, Arne Bjørn Nielsen, Ib Ferdinandsen, Jan Oster, Peter Hjorth,
Imod: Annelee Valino, Robert Nielsen, Kresten Thomsen
Undlod: Erhardt Franzen, Christian Eggert,
I: Ansøgningen BIG BANG festival 2024 fik under afstemning bevilget 55.000 kr.
Følgende stemte for: Jan Schumann, Erhardt Franzen, Anne-Sofie Thomsen, Uffe Meulengracht, Chris Hvid, Hanne Schmidt, Helga Mark, Erik Vittrup, John Hansen, Mark Gray, Robert Nielsen, Jesper Schou Hansen, Arne Bjørn Nielsen, Ib Ferdinandsen, Jan Oster, Christian Eggert, Kresten Thomsen
Imod: Annelee Valino, Peter Hjorth,
Undlod: ingen