Beslutning: afholdelse af valgmøde ifm. folketingsvalg i udsat boligområde
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget
- bevilger 41.500 kr. til afholdelse af et valgmøde i byens udsatte boligområder.
- udpeger en med-ordstyrer sammen med Daniel Wiegell eller afsætter penge til en ekstern ordstyrer.
Problemstilling
En arbejdsgruppe i lokaludvalget bestående af Benjamin Lausten og Daniel Wiegell ønsker at afholde et valgmøde for byens udsatte borgere ifm. folketingsvalget. De lokalt opstillede kandidater til folketinget inviteres til debat dvs. repræsentanter fra 12 partier, og spørgsmål og svar vil blive oversat til forskellige sprog eksempelvis urdu, arabisk og somalisk.
De to boligsociale helhedsplaner i Amager Vest bakker i øvrigt op om arrangementet.
Målgruppen for valgmødet er danskere med anden etnisk baggrund, som har svært ved det danske sprog, men alle er naturligvis velkomne.
Tid
Arbejdsgruppen satser på, at der afholdes valg d.26. maj pga. Europaparlamentsvalget og derfor planlægges valgmødet til mandag den 20.maj eller torsdag 23.maj.
Sted
Valgmødet planlægges afholdt i Hørgårdens beboerhus, hvis det er muligt.
Arbejdsgruppen ønsker endvidere at udvælge, hvilke temaer, der skal drøftes på mødet. Til dette søger de input fra målgruppen med hjælp fra de boligsociale helhedsplaner, facebook og hjemmeside.
Kommunikation
De boligsociale helhedsplaner vil gerne bidrage til at få kommunikationen ud til målgruppen.
Ordstyrer
Til valgmødet skal der være en ordstyrer, som sammen med Daniels Wiegell kan styre slagets gang. Daniel Wiegell melder sig selv som ordstyrer, men ønsker en med-ordstyrer helst fra lokaludvalget alternativt en ekstern.
Udgifter | pris |
Forplejning | 7.500 |
Omdeling af flyers | 500 |
Leje af headset | 5.500 |
Tolke 4 stk. i 2,5 timer | 3.000 |
Ordstyrer | 10.000 |
Oversættelse invitation | 2.000 |
Lokale leje | 3000 |
Annoncer | 10.000 |
I alt | 41.500 |
Alle er velkomne i arbejdsgruppen.
Løsning
At lokaludvalget bevilger 41.500 kr. til afholdelse af et valgmøde i byens udsatte boligområder
Økonomi
Indstillingen indebærer, at lokaludvalget afsætter 41.500 kr. til afholdelse og kommunikation ifm. valgmødet.
Videre proces