Mødedato: 19.02.2013, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke centret, Peders Lykkevej 65

Cyklisters sikkerhed i Ørestad - "Ørestad pakke for trafik"

Se alle bilag
Lokaludvalget skal drøfte og tage stilling til forslag til cyklisters sikkerhed i Ørestad, på baggrund af udkast fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning.

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller

At lokaludvalget drøfter og tager stilling til forslag til cyklisters sikkerhed i Ørestad, på baggrund af udkast fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning.  

Problemstilling

Teknik- og Miljø Borgmesteren meddelte på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 21. januar et ønsker om at fremstille et budgetnotat til budget 2014 indeholdende en ”Ørestadspakke for trafik.

Pakken vil blandt andet indeholde krydsningsmuligheder for den grønne cykelrute over Ørestad Boulevard ved: Grønjordsvej, Ørestad Skole og Vejlands Allé. Formålet er at det skal være mere sikkert af være cyklist i Ørestad samt nemmere at finde Den Grønne Cykelrute og komme over til den. Derudover indeholder pakken forbedring af trafiksikkerheden ved rundkørslen på Ørestads Boulevard ved Grønjordsvej. Borgmesteren efterlyser i øvrigt andre ”lave frugter” i forhold til cyklisters sikkerhed i Ørestad.

Arbejdsgruppen for fysisk planlægning har udarbejdet et udkast til forslag til yderligere forbedringer for cyklisters sikkerhed i Ørestad.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Til top