Mødedato: 19.02.2013, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke centret, Peders Lykkevej 65

Ansøgning: Kvindecafe i Norgesgade

Naboskolen søger støtte til Projekt Kvindecafe i Norgesgade.

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Naboskolen på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for det sociale område.

Problemstilling

På vegne af Naboskolen søgte Barbora Hansen d. 28. januar 2013 om 30.000 kr. i støtte til Kvindecafe i Norgesgade. Kvindecafeen skal holde til i Ungehuset i Norgesgade 3, og henvender sig til kvinder på Amager af alle etniske grupper og alle aldre. Ansøger forventer 20-40 kvinder pr. cafe-arrangement i perioden marts-juni 2013.

I samarbejde med Københavns Kommunes Børne- og Ungeforvaltning, Den Boligsociale Helhedsplan for Sundholmskvarteret, Projektbasen, Miljøpunkt Amager samt Indvandrer Kvindecentret, har Naboskolen taget initiativ til pilotprojektet ”Kvindecafe i Norgesgade ”. Pilotprojektet ønsker at indskrive sig i en række af nye sociale, helhedsinitiativer, som sætter fokus på fælles områdetænkning på tværs af området Amager Vest og Øst. Med projektet ønsker Naboskolen at skabe et fælles samlingspunkt for kvinderne i området.
Med sine aktiviteter vil Kvindecafeen bidrage til styrkelsen af naboskab, medborgerskab, sammenhold, demokrati, integration, miljøbevidsthed og mangfoldighed blandt kvinderne på Amager. Cafeen tilbyder oplæg om som sundhed, samfund, miljø og bæredygtighed, uddannelses-, familie - og arbejdslivet. Disse oplæg vil blive suppleret med aktiviteter som undervisning i IT.

Naboskolen er et samarbejdsprojekt mellem Den Boligsociale Helhedsplan for Sundholmskvarteret/ Projektbasen og Udviklingscenter for voksenpædagogik.

De ansøgte midler dækker udgifter til honorar til oplægsholdere a 2.500 (max 8 -resterende oplæg bliver afhold uden honorarkrav), kulturtilbud til unge kvinder med anden etnisk baggrund, samt forplejning under oplæg. Medfinansieringen er på ialt 65.500 kr.  

Løsning

Arbejdsgruppen for det sociale områder behandlede ansøgningen på sit møde d. 6. februar 2013 og indstiller, at det ansøgte beløb bevilges, da projektet er netværksskabende, dialog- og demokratifremmende og inddrager aktivt områdets kvinder. Arbejdsgruppen anerkender et behov for et lokalt, indholdsrigt tilbud til kvinder. Arbejdsgruppen har anbefalet Naboskolen at søge midler i Amager Øst Lokaludvalg, da projektet også er målrettet kvinder bosat i Amager Øst. Naboskolen har svaret, at de vil søge AØLU om midler primært til en PR-indsats.

Økonomi

Beløbet anvises fra lokaludvalgets puljemidler, område 3107.
Beløb ekskl. moms: 30.000 kr.
Til top