Mødedato: 19.02.2008, kl. 18:30

Høring om kommuneplanstrategi 2007

Høring om kommuneplanstrategi 2007

Amager Vest Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra Ordinært møde tirsdag den 19. februar 2008

 

 

Åbne punkter

 

4.      Høring om kommuneplanstrategi 2007

AMV   5/2008

 

INDSTILLING

Formanden indstiller til Amager Vest Lokaludvalg,

1.      at Lokaludvalget nedsætter en ad hoc-gruppe, der udarbejder udkast til høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi 2007, som fremlægges på lokaludvalgets møde den 13. marts 2008.

 

Amager Vest Lokaludvalgs beslutning i mødet den 19. februar 2008

1.      Indstillingen blev godkendt, idet udvalget besluttede at udpege André Just Vedgren som tovholder en ad hoc-gruppe bestående medlem Hanne Schmidt, medlem André Just Vedgren, medlem Arne Bjørn Nielsen og suppleant Peter Boas Jensen.

 

Udvalget besluttede at andre interesserede er velkomne til at deltage i gruppe ns arbejde.

 

2.      Udvalget besluttede at give gruppen frist til 10. marts 2008 til at udarbejde sit udkast, med den tilføjelse at fristen ligger efter udsendelsen af dagsordenen for Lokaludvalgets møde den 13. marts 2008 og at udkastet derfor eftersendes den 10. marts 2008.

 

 

PROBLEMSTILLING

Amager Vest Lokaludvalg har fået Kommuneplanstrategien 2007 i høring. Planen angiver overordnede retningslinjer for det kommende arbejde med at udarbejde kommuneplan 2009. Kommuneplanstrategien vil blive fulgt op af Kommuneplan 2009, der udgør grundlaget for planlægningen i kommunen. Strategien er også inspiration for de kommende bydelsplaner, der bliver til i et samarbejde mellem lokaludvalgene, byens borgere og Borgerrepræsentationen.

Høringsfristen er den 14. marts 2008.

 

LØSNING

Kommuneplanstrategien er sendt til medlemmerne af Amager Vest Lokaludvalg som bilag til dette punkt. Kommuneplanstrategien findes også på www.dentaenkendestorby.kk.dk.

Der nedsættes en ad hoc-gruppe, som udarbejder et udkast til høringssvar til Lokaludvalgets møde den 13. marts 2008. Sekretariatet skal have udkast til høringssvar i hænde senest mandag den 3. marts 2008.

 

VIDERE PROCES

Amager Vest Lokaludvalgs drøfter og beslutter den endelige formulering af høringssvaret på sit møde den 13. marts 2008.

Center for byudvikling afholder et borgermøde om strategien den 18. februar 2008 på Rådhuset kl. 17.30 – 20.00. Interesserede kan tilmelde sig på hjemmesiden: http://www.dentaenkendestorby.kk.dk/?#

 

BILAG

·      Bilag 3: Høringsbrev fra Københavns Kommune, Center for Byudvikling

·      Bilag 4: Kommuneplanstrategi 2007

·      Bilag 5: Mindretalsudtalelse vedr. Kommuneplanstrategi 2007.



 

Til top