Orientering om henvendelse fra Grundejerforeningen Eberts Villaby
Indstilling
Problemstilling
Amager Vest Lokaludvalg har d.7. oktober 2015 modtaget en henvendelse fra Grundejerforeningen Eberts Villaby. Grundejer foreningen anmoder om at Lokaludvalget optager en sag om henvendelse til Københavns Kommune vedr. gennemførelse af en bevarende lokalplan for villabyens område.
I flere år har grundejerforeningen ”Eberts Villaby” arbejdet på, at få lavet en lokalplan for området. Formålet er, at der tilvejebringes offentligt anerkendelse af bevaring af villabyens karakteristika, i overensstemmelse med Københavns Kommunes ønsker om at bevare bebyggelser og byrum med særlige arkitektoniske mv. værdier. Eberts Villaby henregnes til sådant bevaringsværdigt område på Amager.
I henvendelsen fra grundejerforeningen anmoder foreningen om lokaludvalgets hjælp til at få Københavns Kommune til at foretage sig videre i sagen, idet der fra forvaltningen igennem flere år har været stillet i udsigt, at der var grundlag for en bevarende lokalplan for området med Eberts Villaby. Der er bare ikke sket noget endnu.
Arbejdsgruppen for fysisk plan har på mødet d.12.1.2016 behandlet henvendelsen og har som første skridt anmodet sekretariatet om at søge oplyst, hvor i TMF-forvaltningen sagen er strandet, og om der i forvaltningen er endelige planer om at udfærdige lokalplan for området. Alt afhængigt af resultatet af sekretariatets henvendelse til forvaltningen i TMF kan der være tale om, at behandle sagen videre i Fys/Plan, inden lokaludvalget besvarer grundejerforeningens henvendelse.
Løsning
at lokaludvalget tager sagen til orientering.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Beslutning
Udvalget besluttede, at lave en officiel henvendelse til Københavns Kommunes forvaltning vedr. henvendelse fra Eberts Villaby og heri nævne, at lokaludvalget er involveret i et fotoprojekt om bydelens bevaringsværige bygninger.